• English flag

Oversigt over dialoggrupper til Psykiatritopmøde 2019

Her kan du danne dig et overblik over de seks dialoggrupper, du kan deltage i til Psykiatritopmøde 2019. 

 

1) Tavshedspligten og de pårørende

Ved indlæggelse af deres kære støder mange pårørende på psykiatrihospitalets tavshedspligt og patientens afvisning af informeret samtykke.
I denne dialoggruppe tager vi udgangspunkt i de pårørendes behov og belyser det gennem hospitalets muligheder for oplysning/information, samarbejdet med de pårørende samt patienternes ønsker og behov. Vi stiller spørgsmålet: ’Findes der en kattelem, som kan mildne samarbejdet mellem de tre parter?’

Arrangør: 
Skizofreniforeningen 

Deltagere (opdateres løbende):

  • Asger Sørensen (ordstyrer)

2) Et nyt menneskesyn i psykiatrien 

Hvordan får vi psykiatrien til at lytte til patienterne og lade dem være i fokus på behandlingen?

Denne dialoggruppe omhandler forskellige tilgange til, hvordan fagpersonale kan forholde sig mere lyttende til patienterne i psykiatrien. 
Vi bruger vores personlige erfaringer til at sætte fokus på problematikken. Vi viser i praksis, hvordan man gør og beskriver det, samt fortæller hvad man skal være opmærksom på i dialogen mellem patient og medarbejder. Vi viser, hvordan man giver magten til patienten i samtalen. 

Arrangør: 
LAP - Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere

Deltagere:

  •  Lene Kristiansen, medlem af LAP’s landsledelse
  • Steen Moestrup, medlem af LAP’s landsledelse
  • Helle Seidenfaden, medlem af LAP

3) Hvordan sikrer man et godt liv efter/med psykisk sygdom? 

Spørgsmålet stilles af SIND's brugerudvalg, når vi inviterer til dialoggruppe om recovery. 

Alle, der har prøvet det, ved, at recovery er en lang, indviklet proces, for det handler ikke bare om at komme sig over sygdom. Det handler også om at få skabt et godt liv, holde det ved lige og derved forblive glad for livet og sig selv. 

Gennem vidt forskellige historier fra det virkelige liv sætter vi fokus på emnet recovery, deler erfaringer og (forhåbentligt) inspirerer hinanden.

Arrangør: 
SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed 

Deltagere: 

  • SIND's brugerudvalg

4) Under Bølgerne, Over Skyerne – filmens rolle i aftabuisering af psykisk sårbarhed 

En kortfilm på 30 minutter er central i denne dialoggruppe. Filmen følger Helene og Theo, der konfronteres med hensynsløse indre dæmoner på en solskinsferie. Her mærker de for alvor vigtigheden af venskab, da den ene fuldstændig mister grebet om sig selv – og den anden griber. 

Filmen er et forsøg på at nuancere sproget omkring psykisk sårbarhed og italesætte noget af det, der stadig er fanget bag skam og stigmatisering i vores samfund. 

Filmens instruktør og filmens producer fortæller og debatterer efterfølgende om filmens baggrund, tilblivelse og tankerne bag. 

Arrangør: 
Det Sociale Netværk

Deltagere (opdateres løbende):

  • Katrine Brocks, nyuddannet instruktør, Den Danske Filmskole 
  • Pernille Tornøe, nyuddannet producer, Den Danske Filmskole  


5) Oplever du bekymring og tanker, der tvinger?

Du er ikke alene!

OCD-foreningen inviterer til oplæg omkring livet med tvangstanker. Vi har inviteret en række modige unge på scenen, der vil fortælle om deres møde med OCD-tyranniet og om den rejse, de har været ude på: Fra tvangstanker til livsmod! 

Efterfølgende vil de unge facilitere dialog og spørgerunde med alle deltagere, hvor du får mulighed for at stille nysgerrige spørgsmål og diskutere, hvordan historierne og det nyvundne livsmod kan hjælpe dig eller nogen, du kender, der står ansigt til ansigt med OCD netop nu. 

Arrangør: 
OCD-foreningen 

Deltagere: 

  •  Tre modige unge, der har mærket OCD på egen krop og sjæl 

6) Kan frivillighed blive en vej til øget mental sundhed og livskvalitet?

Et nyt studie viser, at frivillige har dobbelt så stor sandsynlighed for at trives godt mentalt som ikke-frivillige – gennem meningsfuldt arbejde og positive fællesskaber. 

Vibeke Koushede, professor i Statens Institut for Folkesundheds forskningsafdeling for sundhed og social kontekst, starter ud med et oplæg om sammenhængen mellem mental sundhed og frivilligt arbejde. 

Derefter er der paneldebat, hvor Vibeke og personer, der har oplevet frivillighedens positive effekter på egen krop, vil fortælle og diskutere, hvilke muligheder, barrierer og fællesskaber frivillighed bærer med sig for psykisk sårbare personer. 

Arrangører: 
Det Sociale Netværk og Startlinjen

Deltagere (opdateres løbende):

  • Vibeke Koushede, professor i Statens Institut for Folkesundheds forskningsafdeling for sundhed og social kontekst 
  • Camilla Uhrskov Bank, projektleder i mindU og Unge På Vej, Det Sociale Netværk 
  • Mette Truesen, centerchef i headspace Roskilde (ordstyrer)

 

Tilmeld dig Psykiatritopmødet og én dialoggruppe her

www.psykisksaarbar.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.psykisksaarbar.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.psykisksaarbar.dk her --