• English flag

Årsrapport 2019

2019 var et meget givende og travlt år for Det Sociale Netværk/headspace Danmark. Det Sociale Netværk som organisation fyldte 10 år, hvilket blev fejret med et meget velbesøgt arrangement i vores lokaler i Østergade. Der var stor også stor international opbakning til headspace, da World Economic Forum kom forbi headspace Danmark for at lære mere om vores frivillighedsmodel, og om hvordan vi binder det offentlige system sammen med civilsamfundet.

headspace åbnede i 2019 to nye centre i henholdsvis Lyngby-Taarbæk i april og Hjørring i oktober. Vi åbnede også det nationale chat-center i Gentofte, hvor alle chat-samtaler nu bliver varetaget. I alt har vi hjulpet 8.480 unge i 2019. Over 4.000 unge har fået personlig rådgivning i et af landets headspace-centre, og der har været afholdt mere end 11.573 individuelle samtaler. Åbningen af nye centre fortsætter selvfølgelig i 2020.

I 2019 udarbejdede Rambøll en evaluering af headspace til Sundheds- og Ældreministeriet, hvor Rambøll undersøgte, hvilke virkninger headspace har for den enkelte og for samfundet. Hovedkonklusion var, at de unge i meget høj grad føler sig set, hørt og mødt i headspace, at de unges tilfredshed med livet og deres trivsel øges, samt at andelen af unge, som føler sig ensomme, mindskes igennem deres forløb.

Det Sociale Netværk vedtog i 2019 en ny strategi, der viser organisationens vej frem mod 2025. Vi er sat i verden med den klare mission at forbedre den mentale trivsel i det danske samfund. Alt for mange danskere har brug for hjælp, støtte eller direkte behandling for psykisk sårbarhed eller sygdom. Alt for mange danskere har store udfordringer med at håndtere et normalt liv med skole, uddannelse, beskæftigelse, personlige relationer mv., men er samtidigt for raske til at blive behandlet i psykiatrien.

Det Sociale Netværk og SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed stiftede Peer-Partnerskabet i 2018. Med en donation på 11 millioner kroner fra VELUX FONDEN blev partnerskabets første projekt iværksat i august 2019. Projekt ’Håb og Selvbestemmelse i hverdagslivet’ skal i perioden 2019-2022 metodeudvikle og dokumentere effekten af peer-gruppeforløb for psykisk sårbare som tidlig indsats. Samtidig skal projektet styrke brobygningen mellem kommune og civilsamfund.

Men der er sket meget, meget mere i alle vores andre projekter, og det kan du læse mere om i vores årsrapport for 2019 her

Den økonomiske del
I disse diagrammer kan du danne dig et overblik over, hvor vores økonomiske midler er kommet fra, og hvordan de er fordelt i Det Sociale Netværk.  

Se vores årsregnskab for 2019 lige her

 

 

www.psykisksaarbar.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.psykisksaarbar.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.psykisksaarbar.dk her --