• English flag

En storm af reformer har slået ungdommen omkuld

Ny forskning fra Aalborg Universitet viser, at regeringens udrulning af uddannelsesreformer har ført en bølge af mistrivsel med sig. En udvikling, som får forskere til at råbe vagt i gevær og se på, om det er på tide at bremse op og muligvis rulle reformer tilbage for at sikre bedre trivsel blandt unge i uddannelse.
25. maj 2018, 10:00

Hun kunne ikke helt få det til at passe. Iben Nørup, der er Post Doc på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, hvor hun har specialiseret sig i sociale forhold og beskæftigelse, undrede sig gevaldigt over udviklingen i unges mentale trivsel.

”Vi kunne jo se, at mistrivslen hos unge mennesker vokser eksplosivt. Det var tiltagende og i sådan et omfang, at årsagerne ikke stemte overens med de klassiske forklaringer om, at det bare var unge fra lavere sociale klasser, udsatte unge og anbragte børn, som notorisk har flere problemer”.

Nej, Iben Nørup var ret sikker i sin sag. Sammen med kollegaen Betina Jacobsen, som er adjunkt på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, satte hun sig for at granske tallene. De viste, at det i høj grad også var middelklassens unge og unge i alle mulige forskellige livssituationer, der begyndte at poppe op i statistikkerne over unge, der har dårligt mentalt helbred.

”Så de forklaringer, vi altid møder, kunne vi simpelthen ikke bekræfte, og der blev vi nysgerrige på, hvad det så er, der ligger til grund for denne eksplosive vækst”, siger Iben Nørup.

Et panel af unge fra Det Sociale Netværk
Derfor tog Iben Nørup kontakt til Det Sociale Netværk. Hun havde tidligere lavet et casestudie af headspace Esbjergs evne til at hjælpe børn og unge, der har psykiske og sociale problemer med at få fodfæste på arbejdsmarkedet og få mod på at tage en uddannelse. Link Best Practice

Efter flere møder fik hun etableret to paneler af i alt 17 unge, der var koblet op på Det Sociale Netværks initiativ Unge På Vej. De unge havde alle selv erfaringer med psykisk sårbarhed, svære livssituationer, ensomhed, udenforskab og mistrivsel, som de via Unge På Vej havde lært at formidle til andre unge tilhørere.

”De unge i Unge På Vej kan sætte ord på de her ting. Det er ikke givet, at man kan tale om det, fordi man har haft det svært, og det er heller ikke altid etisk forsvarligt at tale med og få unge til at åbne op uden at sikre sig, at den proces, man sætter i gang, bliver fulgt til dørs, så vi ikke bare efterlader den unge med et åbent sår”, siger Iben Nørup.

Kunsten at lytte til de unge
”Vi ville simpelthen spørge de unge selv. Som forsker kan man godt have hypoteser og teste dem, men vi ville i fællesskab med unge høre, hvad deres oplevelser var, hvad der er på spil for dem i dag”, fortæller Iben Nørup.

Og konklusionerne var overraskende nok ret klare. I det store hele så kæmper de unge i stigende grad med pres. 

”Over en bred kam kan man sige, at de unge i dag kæmper med pres i forskellige sammenhænge. Der er en udbredt oplevelse af, at de skal præstere på alle parametre. Det gælder blandt andet i forhold til uddannelse, de skal vælge rigtigt, så de kan realisere deres fremtidsplaner”, fortæller Iben Nørup og tilføjer:

”Det pres gennemsyrer stort set alt, hvad de unge gør, som de unge har oplevet og oplever. For presset er der hele tiden”. 

Iben Nørup oplevede, at det pres var gennemgribende for de 17 unge, som deltog i de to fokusgruppeinterviews. De havde alle fokus på det og stødte på det i alle kroge af uddannelsessystemet. 

”De fleste af de unge har oplevet vidt forskellige udfordringer, men fælles er, at de ikke har haft mulighed for at håndtere dem ordentligt. De har blot lukket ned, fordi det ikke passede med at være den bedste version af sig selv, og fordi det ikke passede med skolegangen, eksaminerne og fortællingen om, at man kan præstere”, siger Iben Nørup og fortsætter: 

”Denne frygt for ikke at se godt ud, og hvad man gør, hvis planen ikke holder, bliver en kæmpe byrde for de unge, der ikke kan klare sig igennem systemet, og som rammer udfordringer og kæmper med trivslen”.

Fra samfundets skyld til en kamp med selvet
Iben Nørup har i den sammenhæng også set, at der har været et skifte fra at kritisere samfundet og de overordnede strukturer for den mistrivsel, de møder, til, at nutidens unge internaliserer de tanker, udfordringer og problemer, som de støder på.

”De sidder desværre med en forståelse af, at det er deres egen skyld. At det ikke er samfundets skyld. De kan sagtens på et metaplan reflektere over de overordnede samfundstendenser, men det er dem selv, de bebrejder, når filmen knækker, for de bliver jo præsenteret for en diskurs om, at de har alle muligheder i hele verden i et rigt samfund, hvor man kan blive hvad som helst, og hvis det er rigtigt, så er det svært at finde andre svar end at skælde ud på sig selv”, siger Iben Nørup.

Hun mener, at denne forståelse er dybt fejlagtig. Det gør sig gældende, at rigtig mange unge i dag kan nå langt, hvis de lever op til at gøre det hele på det rigtige tidspunkt og den rigtige måde.

”Men hvis man ikke passer ind, gør det inden for rammerne på det rigtige tidspunkt, så er der ikke så mange veje, så er stien meget smallere i dagens Danmark end tidligere”, siger Iben Nørup.

Et mindre fintmasket sikkerhedsnet
En anden central pointe, som Iben Nørup har iagttaget i forbindelse med hendes forskning, er, at sikkerhedsnettet, når man falder uden for uddannelsessystemets farbare vej, ikke længere er så fintmasket.

For sideløbende med de mange reformer på uddannelsesområdet der har ført til et øget pres i uddannelsessystemet, har man lavet omfattende reformer, der særligt rammer de unge, der ikke passer ind i uddannelsessystemet. 

”Hvis de i perioder ikke kan klare mosten og falder fra, så bliver de her sårbare unge ramt ganske hårdt. De er ikke længere i samme grad kvalificerede til økonomisk hjælp, men for at få den økonomiske hjælp er der et krav om, at de skal være uddannelsesparate”, forklarer Iben Nørup.

Test, performance og målinger
Men det stigende pres og stressen kommer ikke bag på Iben Nørup. Hun ser en klar kobling til, at unge i stigende grad udsættes for test og performancemål tidligere og tidligere.

”Med reformerne signalerer vi jo hele tiden, at de er i fare for ikke at vælge rigtigt, når de forlader folkeskolen. Den nye generation er blevet performancemålt fra de starter i børnehave, og de skal have en plan for deres liv, når de starter i folkeskolen, og det er det svært at vælge om og komme tilbage. Det pres og den kultur, ser vi, hænger sammen med, at de har det så dårligt”.

Hun fremhæver dog, at man kan ændre på trivslen ved at fjerne fokus fra præstationer og karakterer. Blandt andet har et par gymnasier gode erfaringer med at karakterfrie klasser. Erfaringer, som sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) godt vil udbrede

”Flere steder har man lavet forsøg med karakterfri undervisning. De studerende har det bedre, og så klarer de sig også bedre fagligt i sidste ende. Det sætter jo lidt hele diskussionen i relief.”

Strukturelle udfordringer kræver politiske løsninger
Iben Nørup ser først og fremmest udfordringer i forhold til den eksplosive vækst af unge, der mistrives som et strukturelt problem, fordi den nuværende ungdomsgenerations trivsel har ændret sig så dramatisk.

”Det er jo et udtryk for, at de rammer, der er for ungdomslivet, har en voldsom negativ effekt, og det er her, man primært skal sætte ind, hvis man virkelig skal problemet til livs, så skal man kigge på rammerne”, siger Iben Nørup og tilføjer:
 
”Det er jo ikke, fordi man skal droppe nogle krav og gøre alt ligegyldigt, men man er tippet så langt over i forhold til konstant at teste og performancemåle, at det måske er på tide at tippe i den anden retning. For selvfølgelig skal unge være robuste og kunne håndtere livskriser, men hvis det virkelig skal løses, så skal vi kigge på strukturerne og de mange reformer og sætte ind politisk”.

I det lys har den aalborgensiske forsker svært ved at fremhæve en særskilt reform, men siger dog, at især fremdriftsreformen inden for universitetsverdenen og gymnasiereformen på det gymnasiale område skaber et voldsomt pres. 

”Men det jo nok mere cocktailen og det samlede tryk i uddannelsessystemet i form af egnethedstest, pisatest, performancemålinger, karaktergivning, effektmålinger og tidspres. For det er jo både sværere i dag at komme ind på ungdomsuddannelser, sværere at hænge på de videregående uddannelser og sværere at komme videre ud på den anden side”, siger Iben Nørup og tilføjer:

”Det er jo nærmest den perfekte storm af uddannelsesreformer, som man har lavet, hvis man skal presse de unge”.

 

www.psykisksaarbar.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.psykisksaarbar.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.psykisksaarbar.dk her --