• English flag

DSN hilser ny plan for psykiatrien velkommen

Det Sociale Netværk byder det nye finanslovsforslag for 2019 velkommen - især den nye plan for psykiatrien - mens der stadig findes et voksende ønske om flere midler.
5. september 2018, 13:28

I sidste uge præsenterede regeringen deres bud på en finanslov for 2019. Overordnet set bliver der lagt op til, at psykiatrien skal have et løft. Gode forslag, men en plan for psykiatrien kræver flere midler, end der er i finanslovsudspillet. 

Der er flere gode signaler i regeringens udspil for finansloven. Blandt andet at man vil følge op på den første psykiatriplan fra 2014, som på mange måder var et skridt i den rigtige retning. Her blev der givet 2,2 milliarder kroner til psykiatrien over fire år, hvor der blandt andet var penge til mere personale og uddannelse heraf.

Målet var blandt andet at gøre op med forskelsbehandling af mennesker med psykiske sygdomme og at sikre, at personer med psykiske sygdomme i fremtiden bliver behandlet lige så godt som patienter i det øvrige sundhedsvæsen.

Den første psykiatriplan fra 2014 er dog efterfølgende blevet overhalet af, at tilstrømningen af brugere i psykiatrien er vokset mærkbart. Derfor vil der i år, når planen løber ud, ventes at være færre penge til rådighed per patient end før planens vedtagelse.

Få faste midler
Derfor er det godt, at regeringen lægger op til et øget fokus på psykiatrien, og at der kommer en ny plan, der kan følge op i forhold til den forrige. Men det kræver selvfølgelig også nye ressourcer til området.

I regeringens plan lægges der op til, at der afsættes 100 millioner. kr. årligt i perioden 2019-2022. 

Regeringen fremhæver, at økonomiaftalerne med regionerne for 2019 prioriterer et løft af psykiatrien på 200 millioner kroner, der skal gå til en kvalitetsudvikling.

Derudover lægger regeringen op til, at der i satspuljen for 2019 skal prioriteres 235 millioner kr. årligt i perioden 2019-2022 til psykiatrien.

”Overordnet set er det positivt, at der bliver lagt op til et større fokus på psykiatrien, men det er uklart, hvilken vej pilen vender i forhold til at afsige den endelige dom over regeringens planer for psykiatrien. Der må vi først se den plan, som det ventes, at regeringen fremsætter senere på måneden,” siger Trine Hammershøy, direktør i Det Sociale Netværk/headspace Danmark.

Hun kunne godt tænke sig flere varige midler til psykiatrien, samt at der er i stigende grad kommer fokus på brugen af peers, og at forebyggelsesindsatsen for alvor bliver sat på dagsordenen. 

”Vi har en stor udfordring i forhold til de flere og flere børn og unge, der ikke trives, som har mentale problemer, er stressede og ikke kan få hverdagen til at hænge sammen. Dem møder vi mange af i headspace, men vi ved simpelthen for lidt om, hvorfor de har det dårligt,” siger direktøren.

Hun ønsker, at man i stigende grad ser på de mange uddannelsesreformer, der har øget presset på de unge, men også at man ser på, hvordan man i fremtiden har fokus på, hvad der skal til for at skabe bedre ungdomsliv for de kommende generationer.

Ny plan, få permanente midler
I regeringens nye plan for psykiatrien lægges der især op til at styrke den tidlige og forebyggende indsats for de borgere, som mistrives mentalt og er i risiko for at udvikle en psykisk lidelse. 

Regeringen fremhæver samtidig, at de ønsker at skabe bedre sammenhæng for psykisk sårbare borgere, og at de får bedre behandling, færre genindlæggelser og mindre tvang. 

Punkter, som også var centrale i den forrige psykiatriplan, og som kræver vedvarende fokus og midler til at udbrede de mange gode regionale indsatser, der har skabt resultater lokalt og regionalt.

Godt med en styrket indsats overfor socialt udsatte børn og unge
Med det nye finanslovsudspil ønsker regeringen også at igangsætte en tidligere indsats overfor børn og unge, som mistrives. Det sker bl.a. ved at bruge en del af satspuljen til at styrke indsatser for socialt udsatte børn og unge. 

En god opvækst og tidlige indsatser, der kan sikre det, er en god investering. Det er afgørende for mulighederne senere i livet, og derfor er det godt med en målrettet indsats, omend finansiering via satspuljemidlerne måske ikke er langsigtet nok. 

”Det her er et ekstremt vigtigt område at prioritere, så vi vil selvfølgelig arbejde for, at der kommer så mange midler som muligt til socialt udsatte børn og unge og vores fremtidige psykiatri. Nu er terningerne kastet, og så håber vi, at forhandlingerne og diskussionerne på området vil kunne bidrage til, at der kommer en god plan for psykiatrien,” slutter Trine Hammershøy.

Savner en plan for civilsamfundet
Med finanslovsudspillet er der som nævnt mange gode signaler, men et andet centralt kritikpunkt er, at der slet ikke er fokus på civilsamfundets rolle i forhold til psykisk sårbarhed generelt. Vi er nødt til at tænke alle frivillige kræfter ind i arbejdet med dem, der mistrives, ellers bliver det ”op ad bakke”, mener Trine Hammershøy:

”Den offentlige sektor kan ikke løse alle problemer. De frivillige organisationer er med deres gode fællesskaber og hjerteblod en vigtig spiller, som man bør inddrage i det samlede regnestykke, ellers kan vi ikke få indfriet vores ambitioner for de sociale udfordringer, vi står overfor.”

Du kan finde hele finanslovsforslaget og underelementer på finansministeriets hjemmeside
 

www.psykisksaarbar.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.psykisksaarbar.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.psykisksaarbar.dk her --