• English flag

”Det værste i mit liv er blevet til noget positivt"

Borgere, peers, kolleger og partnere i peer-projektet i Region Hovedstaden var i den første uge af oktober samlet til en fælles læringsdag for at samle op på de gode erfaringer og give ordet til borgere og peers.
16. oktober 2017, 10:30

Regnen siler ned uden for de store vinduer i Kulturstationen Vanløse, men indenfor er humøret højt. Peer-medarbejdere, deres kolleger, borgere og samarbejdsparterne i peer-projektet i Region Hovedstaden er samlet for at dele ud af de erfaringerne, man har gjort sig, siden projektet blev søsat i 2015.

Peer-projektet er opstået som et samarbejde mellem Region Hovedstadens Psykiatri, Foreningen Det Sociale Netværk og de tre kommuner Rudersdal, Helsingør og København. 

Klavs Seerup Rasmussen, projektleder for peer-projektet i Det Sociale Netværk, er glad for, at det er lykkedes at samle peers, borgere og samarbejdspartnere til en fælles læringsdag.

”Det har fra begyndelsen været flere af partnernes ønske at udvikle deres recovery-orientering i dialog mellem borgere, peers og kollegaer, så det har været en vigtig dag for alle. Det er tydeligt, at især håb og selvbestemmelse er vigtigt for borgerne. Vi vidste det godt, men det er meget vigtigt at høre det sagt i samme rum og flette de mange forskellige aktører og muligheder tættere sammen”, siger han.

Vi er et spejl for hinanden

Parterne har haft frie hænder til at tilrettelægge arbejdet med peers, så det giver mening lokalt.  I København er ønsket om at være en del af peer-projektet kommet nedefra.

”Der har været nogle ildsjæle i Københavns Kommune, som har gjort det muligt. Der har tidligere været nogle erfaringer på Nørrebro omkring peers, og det var de medarbejdere, der bad os om at kigge på det og blive en del af fællesskabet omkring peers. Kommunerne arbejder forskelligt med peerstøtte. Det er en proces, og det er sundt, at vi er i den proces sammen. Det er rigtig spændende, at vi nu er et spejl for hinanden, ligesom peers og borgere er det”, siger Bjarke Solkjær, chefkonsulent i psykiatrienheden i socialforvaltningen i Københavns Kommune.

For Mads Ellegaard Christensen, sekretariatschef i Region Hovestadens Psykiatri, har det været vigtigt at tænke samarbejde og vidensdeling ind i projektet. 

”Jeg ved, at kommunerne også ser et stort potentiale i arbejdet med peers, og det er jeg meget glad for. Hvis vi begynder at tænke på samme måde, kan det gøre en stor forskel, i stedet for at man er to systemer med to forskellige logikker”, siger han.

Mads Ellegaard Christensen oplever, at peers er med til at sætte recovery på dagsordenen og hjælper på overgangene mellem regionen og kommunerne til gavn for psykiatriens brugere.

”Vi ved, at peer-støtte er en af de effektive måder at fremme recovery. Borgerne mødes med håb. Og det smitter også af på organisationen, der bliver en mere recovery-orienteret psykiatri. Når borgerne oplever, at recovery-tanken skinner igennem både i regionen og i kommunen, så vil de også opleve en meget mere glidende overgang mellem sektorerne”.


Özlem Cekic, brobygger og tidligere folketingsmedlem, var ordstyrer på læringsdagen 

Det bedste job jeg har haft

En dag så Lise Doktor et opslag til jobbet som peer-støttemedarbejder. Og en tanke slog ned i hende ”Tænk, hvis jeg kan kombinere min uddannelse med min psykiske sårbarhed”. Hun har nu arbejdet som recovery-mentor i to år, fortæller hun fra den lille scene i Kulturstationen Vanløse.

”Det værste i hele mit liv er blevet noget positivt, og det er det bedste job, jeg har haft”.

Hun var ellers bekymret for, hvad det kunne betyde, at psykisk sårbarhed nu pludselig kom på hendes CV.

”Jeg var nervøs for at blive stemplet. Men det har været en fantastisk rejse, og det har haft en positiv effekt på mit eget liv”.

Rikke Fredshavn er en af de borgere, der har haft glæde af en peer-støttemedarbejder, og som er blevet inviteret med på læringsdagen for at dele sine erfaringer. 

”Jeg føler, at jeg bliver set som et helt menneske. Jeg har stor ro og tryghed, når jeg er sammen med min peer-støtte”, fortæller hun. 

Den samme oplevelse har Ester Klokmose, der selv fortæller, at hun har rykket sig med syvmileskridt i den periode, hun har haft en peer-støttemedarbejder tilknyttet.

”Vi deler livshistorie, og hun ser mig som en hel person og ikke bare som min sygdomshistorie. Man flytter fokus over på dét, der er værd at snakke om. Min familie, mine interesser og fremtidsdrømme betyder også noget, og min horisont bliver udvidet, når jeg snakker med min peer. Jeg er ikke bare min depression”, siger Ester Klokmose. 

Peers er en personificering af håb

Det er tydeligt, når man lytter til borgere, der har haft en peer-støttemedarbejder tilknyttet, hvor stor en forskel det gør. Peers bliver ofte beskrevet som en personificering af håb, der for borgerne er et levende bevis på, at man kan komme sig efter en psykisk sygdom. 

Men peers er også med til at rykke noget hos deres kolleger, mener Tonie Rasmussen, udviklingskonsulent i Rudersdal Kommune:

”Det er indlysende, at peers er med til at skabe håb. Både borgere og medarbejdere har brug for det håb, som peers kommer med – at få det håb ind i medarbejdernes bevidsthed er ligeså vigtigt som at give håb til borgerne”.

Henrik Hejbøl, leder af socialpædagogisk Vejlederteam Nygård i Helsingør mener, at peers er med til at nedbryde barrierer og fordomme: 

”Vi har gjort forskellen mellem ”dem” og ”os” mindre. Borgernes perspektiv er kommet med ind i maskinrummet på en anden måde”, siger han.
For Ester Klokmose er der ingen tvivl om, hvad hendes peer-støtte har betydet:

”Det er en meget vigtig brik i den behandling, jeg får. Min peer er kommet med et lys hen over mit liv”, siger hun.

Dagen igennem illustrerede tegner Claus Bekker debatten og de gode erfaringer fra scenen.