• English flag

Dansk guide til den gode udskrivning er kommet på svensk

I 2015 udsendte vores gode kollegaer en guide til at skabe et godt hverdagsliv efter udskrivning fra psykiatrien. Nu er guiden blevet lanceret i Sverige.
4. oktober 2018, 11:27

 

Hos en nyligt udskrevet patient fra en psykiatriske afdeling er risikoen for, at vedkommende begår selvmord op til 300 gange større sammenlignet med en gennemsnitlige dansker. 

Det var blandt andet en af grundene til, at ”Din gode udskrivning - udskrivningsguiden” udkom i 2015. Guiden blev til i samarbejde med 100 tidligere brugere af psykiatrien og pårørende.

Dansk viden kommer til Skåne

Siden 2016 har Det Sociale Netværk hjulpet NSPH Skåne, et fælles netværk for psykisk sundhed, med at udvikle deres egen guide ’Återhämnigsguiden – för dig inom heldygnsvård”. Det er hensigten, at psykiatrien i Skåne skal bruge guiden i deres daglige virke. Men andre byer i Sverige har også vist stor interesse for guiden. 

Uddannelse med potentiale

Da guiden ”Din gode udskrivning - udskrivningsguiden” udkom i 2015, lavede man et peerprojekt i Region Hovedstaden. Her blev 107 medarbejdere fra kommuner, regioner og foreninger fra Sjælland uddannet til at praktisere guidens anvisninger. 

I Sverige har man også set potentialet i at uddanne ansatte i guiden. Så i dag modtager de psykiatriske afdelinger i Skåne hjælp til uddannelse af deres ansatte.

Hvis du er interesseret i at modtage guiden så kontakt vore projekleder Klavs Serup Rasmussen
på ksr@detsocialenetvaerk.dk

www.psykisksaarbar.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.psykisksaarbar.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.psykisksaarbar.dk her --