• English flag

Appel om massiv hjælp til det psykiatriske område

I en ny, fælles appel opfordrer Det Sociale Netværk - sammen med 32 andre organisationer – folketinget til at vedtage en ny samlet plan for psykiatrien.
25. januar 2018, 12:25

Psykiatrien i dagens Danmark har behov for et massivt løft. Alt for mange borgere får ganske enkelt ikke den behandling, de har krav på, og det er en situation, der har konsekvenser for de pårørende, psykiatribrugerne – og ikke mindst resten af samfundet.

Sådan lyder det fælles budskab, som 33 organisationer i PsykiatriAlliancen netop har sendt til de ansvarlige politikere på Christiansborg. Talspersonen for initiativet, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab og overlæge på Psykiatrisk Center i København, Torsten Bjørn Jacobsen, mener, at vi som samfund har nået grænsen.

”Der er massivt behov for, at vi udvikler og målretter vores indsatser. Forholdene i psykiatrien er ganske enkelt ikke gode nok. Som samfund er vi for dårlige til at forebygge og skabe sammenhæng i indsatserne. Det kan få vidtrækkende konsekvenser, hvis ikke vi får en ny og styrket politisk indsats og prioritering”, siger overlæge Torsten Bjørn Jacobsen.

Hos Det Sociale Netværk er man især bekymret i forhold til de mange børn og unge, der mistrives og ikke får den rigtige hjælp i tide. Noget man ser i landets headspaces, hvor man møder mange unge, der kæmper med sociale og psykiske problemer, og som savner fortrolige at tale med.

Du kan læse mere om headspace her, eller du kan klikke her og læse mere om PsykiatriAlliancens indspark i forhold til en ny handlingsplan -

Du kan også læse Politikens dækning af udmeldingen her eller selve brevet fra PsykiatriAlliancen til politikerne her.

 

www.psykisksaarbar.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.psykisksaarbar.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.psykisksaarbar.dk her --