• English flag

”Valget skal være dit”

I England har de stor succes med at give økonomisk råderum og valgmuligheder til mennesker, der har en psykisk sygdom. Det hele er et skridt i en bevægelse, hvor det mentale helbred er kommet så højt op på dagsordenen, at man ikke taler sundhed uden psykisk sundhed.
19. oktober 2017, 10:00

”Intet om os, uden os.”

Sloganet er til at føle på og er det første billede, der kommer frem på det slideshow, som Karen Mellanby fra Mind indleder sin tale med på dette års psykiatritopmøde, hvor hun er hovedtaler.

Det er hun, fordi Mind i England og Wales har stået i spidsen for en bevægelse, hvor der er kommet indflydelse til borgerne i en sådan grad, at pengene følger dem, når de skal have indsatser af både psykiatrisk men også af social karakter.

”Det har taget tid at få det indført i England, men der er også blæst nogle vinde, der har gjort, at vi har fået fokus på mental sundhed - både fra politisk hold og bredt i befolkningen”, fortæller Karen Mellanby.

I 2015 blev der nedsat en task force, der skulle komme med en række anbefalinger til, hvordan man kunne skabe bedre behandling, komme stigma og tabu til livs og få lighed mellem fysisk og psykisk sygdom. I den gruppe sad primært brugere og repræsentanter fra de forskellige foreninger, blandt andet blev Minds formand, Paul Farmer, udpeget som formand for task forcen, og Jacqui Dyer, der var næstformand i Mind, var aktivist for sortes rettigheder og tidligere bruger af psykiatrien.

”Hele 20.000 tidligere brugere blev ligeledes inddraget i form af surveys, fokusgrupper og interviews. Så man formåede at få brugernes perspektiv med i det arbejde”, fortæller Karen Mellanby.

Det konkrete resultat blev præsenteret i februar 2016 og indeholdt en lang række anbefalinger, der skulle komme uligheden i sundhed til livs, stille borgerne i centrum og fremme den mentale trivsel i hele samfundet. Alle anbefalingerne blev efterfølgende fulgt op og lagt til grund for regeringens politik på området.

Prinser, fodboldstjerner og ministre

Hun fremhæver især kongehusets åbenhjertighed i forhold til psykisk sygdom, hvor både prins Harry og prins William har taget bladet fra munden og fortalt åbenhjertet om tabet af deres mor og om, hvordan de har kæmpet med angst og depression.

Derudover har kampagnen Time To Change, som Mind står bag i samarbejde med foreningen Rethinking Mental Illness også haft stor effekt, fordi den har fået bred opbakning fra politikere til professionelle fodboldspillere og fodboldforbundet og andre verdensstjerner.

”Og så har vi haft en sportsminister, der selv har kæmpet med angst og depression, som har været med til at videreføre ideen om, at der ikke skal være fokus på fysisk sundhed uden at fokusere på den mentale sundhed”, fortæller Karen Mellanby.

Tracey Crouch, der blev udpeget til sportsminister i 2015 af David Cameron, og som også blev minister for civilsamfundet, da Theresa May overtog premierminister-posten i 2016, har selv fortalt åbenhjertigt om, hvordan sporten blev en vej op ad hendes sorte hul.

”Det at være træner for et fodboldhold for piger, løb i Londons gader eller at slå sandet ud af en boksebold frigjorde mit sind fra en masse tanker og gav plads til, at jeg kunne komme gennem problemerne”, som hun fortalte The Daily Mail.

Recepter på natur og social idræt

Hele opgøret med at se behandling og sociale indsatser som noget klinisk og bestemt af fagfolk har ført et utal af tilbud med sig. Især fremhæver Karen Mellanby, at der har været gode erfaringer med at udskrive naturoplevelser på recept, og at sports og fritidsaktiviteter også har haft god effekt.

”Vi har set, hvordan naturbaserede interventioner, hvor borgerne kan indgå i fælleskaber, der strækker sig fra havearbejde til gåture i parken, fuglekiggeri, urbane haver og sågar landbrug har hjulpet mange mennesker med psykisk sårbarhed”, fortæller Karen Mellanby og fortsætter:

”Den største udfordring er at få finansieringen på plads, og få læger og sundhedspersonale til at prioritere det her”.

Peer-arbejde i midten af det hele

At få de politiske visioner ud i alle afkroge af virkeligheden har været svær og er stadig i proces. Der har de lokale afdelinger af Mind spillet en vigtig rolle, da de selv skræddersyer, planlægger og udbyder forskellige services til borgere, der kæmper med psykisk sygdom.

Alt sker med udgangspunkt i peer-perspektivet, hvor de enten giver feedback og kvalificerer ideer, selv bidrager til processen eller står i spidsen for de tiltag, der skal føres ud i livet. Peer-arbejdet er med andre ord en integreret del af stort set alt det arbejde, der bliver lavet.

“Vi er nødt til omfavne ideen om, at levede erfaringer er et central element i hele vores måde at gentænke, hvordan vi kan skabe sociale ændringer og skabe tilbud og behandling, som styrker den enkelte og deres evne til at indgå i fællesskaber og opbygge gode sociale relationer”.

Kongstankerne i England, der ligger til grund for deres forsøg på at revolutionere synet på borgerne, hedder ”Choice and Control”. Fokus er ikke på, at man skal komme sig af en sygdom, men at man skal komme videre med livet.

Håb, valg og indflydelse

Her handler det om at give håb for fremtiden og give borgerne kontrol over eget liv og skæbne. Og der skal de have valg og muligheder, der gør, at de får den rette hjælp og støtte og samtidig får indflydelse på, hvad de godt kan lide, og hvad skal til for, at de kommer videre.

Karen Mellanby fortæller, at det primært er for borgere, der har været i psykiatrien i længere tid, og at de får op mod 400 pund om ugen til at håndplukke de services, som kan få dem videre i livet. Såkaldte ”caretakers” vurderer herefter i samråd med borgerne, hvorvidt det er urbane haver, en selskabshund, sportslige aktiviteter, samtaleterapi eller noget helt femte, som borgeren har brug for.

”I bund og grund handler det jo ikke om budgetterne. Det handler om at give borgerne mulighed for at få et godt liv, for selv at skabe det og tage ansvar samt at blive hørt og set”.

En kulturændring fyldt med vanskeligheder

Men det er ikke blot lutter lagkage i det engelske system. Til trods for de politiske vinde og det store offentlige fokus på at skabe bedre vilkår for psykisk sårbare, så er der store udfordringer.

For mens en ud af fire briter vil opleve et problem relateret til deres mentale helbred hvert år, så er de praktiserende læger ikke rustet til at fokusere på psykisk sygdom. Blot en halv time af deres træning handler om at håndtere psykisk problemer, fortæller Karen Mellanby.

I 2015 blev der udskrevet dobbelt så mange recepter på antidepressiva som i 2012 – hele 66 millioner recepter, og til trods for en øget efterspørgsel i forhold til psykiatrien og tiltag, der fokuserer på englændernes mentale helbred, så har man set et fald i midlerne til området.

Der er enormt store skævheder i systemet, hvor mennesker med seriøse psykiske problemer dør op til 15-20 år før den gennemsnitlige befolkning. For det meste skyldes det fysiske følgesygdomme som kræft, diabetes og hjerteproblemer samt selvmord, som der har været en vækst af i England.

”Så der er stadig et stort gab mellem politikernes hensigtserklæringer, og hvad der reelt sker flere steder i England, hvor vi også ser store regionale forskelligheder. Et ud af tre besøg hos lægen skyldes problemer relateret til englændernes mental sundhed, men hele 75 procent af de personer, der har problemer med deres mentale helbred, ikke får den behandling og hjælp, som de har brug for”, fortæller Karen Mellanby.

Læger, brandmænd og frisører

At det er lykkedes at gøre dette til en bred folkelig sag, der har momentum, er dog ikke til at tage fejl af, da Karen Mellanby i kølvandet på sin utilfredshed med, at mange læger stadig har svært ved at udskrive sociale recepter frem for medicin, fortæller hun, at Mind har indgået samarbejde med både politiet, brandvæsnet og frisører.

”Brandvæsnet og frisører kommer jo tæt på borgerne, hvor de her kan se, hvem der har det svært og med lidt læring kan lytte efter de tegn på mistrivsel, som vi skal tage hånd om”.

Flere steder samarbejder de også med politiet, hvor der er ansat peermedarbejdere, der hjælper og rådgiver politiet i, hvordan de skal håndtere borgere, der har psykiske problemer, og som er udadreagerende.

I England er mentalt helbred blevet folkeeje, vi har fået rigtig mange med på vognen, som sætter fokus på, at sundhed ikke kan ses uden mental sundhed, og det er et vigtigt skridt i hele den bevægelsen, som vi er i gang med”.