• English flag

Rettigheder

Vi modtager mange henvendelser fra psykisk sårbare og pårørende, der føler sig rådvilde i forhold til den lovgivning, der vedrører psykiatrien. Det er der ikke noget at sige til, for det er en kompliceret og svært tilgængelig lovgivning. 

Ofte, når man ikke får den hjælp, der er nødvendig, kan rådvildheden udvikle sig til en følelse af afmagt og håbløshed. I visse tilfælde kan man få den mistanke, at lovgivningens manglende gennemsigtighed bruges til bevidst at vildlede psykisk sårbare og deres pårørende. I mange tilfælde skyldes det dog formentlig kun, at personalet indenfor psykiatrien heller ikke kender alle detaljer i den komplicerede lovgivning, og derfor ikke er bevidst om dets pligter.

Uanset hvad er resultatet det samme – psykisk sårbare og de pårørende får ikke den behandling, som de har behov for og krav på.

Vi har derfor sat os for at udarbejde en lettilgængelig oversigt over reglerne på nogle af de væsentligste områder. Målet er at gøre den gældende lovgivning så tilgængelig og letforståelig, at alle, selv når de er allermest presset, kan finde ud af, hvad de har af rettigheder.

Du kan bl.a. få et overblik over

• Relevante love
• Informeret samtykke
• Aktindsigt
• Tavshedspligt
• Tvang
• Frit sygehusvalg og behandlingsgaranti
• Indlæggelse og udskrivning
• Patientrådgiver
• Klagemuligheder
• Socialpsykiatrien og den kommunale sagsbehandling
• Når du er ung (under udarbejdning)
• Yderligere information (under udarbejdning)