• English flag

Recovery

Recovery kan på dansk oversættes med 'At komme sig'.

Recovery-bevægelsen er en revolution inden for psykiatrien. Den tror på, at man kan komme sig af en psykisk lidelse, og at det er vigtigt at understøtte det enkelte menneskes selvbestemmelse.

Recovery er en personlig udviklingsproces, som det enkelte menneske gennemgår. Her er målet at blive i stand til at leve et liv, der giver mening for den enkelte. Der er tale om en dybt personlig proces, som er forskellig fra menneske til menneske.

Alligevel kan man overordnet inddele recovery-processen i fire faser:

1) Stabilisering I: Fokus på at få kontrol over symptomerne og formindske lidelse.
2) Reorientering;: Udforskning af umiddelbare tankeforbindelser i tilknytning til lidelsen.
3) Reintegration: Gendannelse af meningsfulde aktiviteter, sociale relationer og roller.
4) Stabilisering II: Opretholdelse af ønskværdig situation og begyndende rutiner i hverdagslivet.