Pouls hjørne

Kære venner

Jeg håber, I er kommet godt gennem i julen, og at nytåret bringer jer mange glade og gode stunder.
At være på kanten til et nyt år giver altid rum for refleksion. Hvad har vi nået i året, der er gået? Hvad har været af det gode, og hvad er gået mindre godt, og ikke mindst – hvad ønsker vi os af det kommende år?
2011 har for mig været et godt år, men også et år, der har stået i omvæltningens tegn. Igen i år har jeg og sekretariatet i Det Sociale Netværk sammen med de frivillige organisationer på psykiatriområdet sat fokus på psykisk sårbarhed. Vi har holdt vores årlige Psykiatritopmøde på Frederiksberg Gymnasium den første lørdag i oktober, hvor ungeliv blev sat på dagsordenen. Det har kastet en masse gode ting af sig. Vi har fået en god og tæt kontakt til det spændende australske projekt Headspace, som vi lige nu arbejder ihærdigt på at oversætte til en dansk model. I første omgang starter vi op med et par projekter i mindre skala – 2012 vil således blive året, hvor projekterne Rejseholdet og Ven til Ven ser dagens lys. Nøglen til begge projekter er, at unge vejleder og støtter unge, så de i et stærkt fællesskab kan hjælpe hinanden ud af de kriser, som livet uvægerligt byder på, og som livet som ung i høj grad er præget af. Det er således en utroligt spændende tid, vi går i møde, og jeg glæder mig til det interessante og vigtige arbejde, der venter forude.
Som jeg annoncerede i slutningen af november i år, så vil jeg fremover bruge endnu mere af min tid på at arbejde for bedre vilkår for psykisk sårbare i Danmark. Det er uvægerligt et af de emner, der ligger mig allermest på sinde, og da jeg for nu snart et par måneder siden fik den efterhånden berømmede blodforgiftning, gav det mig anledning til at se på, hvad der er vigtigt for mig, og hvordan jeg må prioritere. Sygdommen har været en medvirkende årsag til, at jeg nu er stoppet som formand for de Europæiske Socialdemokrater. Jeg har været formand for dem i 7,5 år, og jeg har en følelse af, at jeg har udført min arbejdsindsats – at jeg har taget min tørn i europæisk politik. Og så er der også en anden ting. Jeg tror, at jo ældre, vi bliver, des mere tænker vi over, at vi skal bruge vores liv med omhu. At det er vigtigt at bruge tiden på det, der virkelig betyder noget.
Jeg har besluttet, at jeg vil koncentrere mig mere om mit politiske arbejde i forhold til psykisk sårbare. Jeg vil bruge noget mere tid på dette. Det er et emne, der i høj grad optager mig, og jeg synes ikke, at samfundet har gjort så meget for psykisk sårbare, som det burde gøre.
Derfor – kære venner – jeg glæder mig til endnu et år i tæt dialog med jer, og til de mange interessante projekter, der venter forude. Jeg håber, I vil hjælpe os med at folde dem ud, for jo mere, vi arbejder sammen om dem, des bedre bliver resultatet. Som jeg ynder at udtrykke det: Sammen kan vi mere!
Godt og kærligt nytår til jer alle!