Pouls hjørne

Rystende menneskesyn

Tre historier fra den sidste uges mediebillede har fanget min opmærksomhed og har endnu engang fået mig til at tænke, at det menneskesyn, som disse års besparelsestendenser afføder, er dybt bekymrende.

For det første forlød det i TV2 Nyhederne, at udviklingshæmmede ikke længere er velkomne ved kassen i Nordea på Falster, fordi de ifølge banken tager for lang tid at ekspedere.

For det andet hedder det i Politiken, at banker giver dårligere renter til handicappede end til de øvrige kunder.

Sidst, men ikke mindst, har borgmesteren i Ikast-Brande, Carsten Kissmeyer, fået nok af stigende udgifter til handikapområdet. Han siger til Politiken, at man kunne overveje at bruge mere bedøvende medicin til de handicappede for til gengæld at spare på personalet. I samme ombæring varsler formanden for KL, Jan Trøjborg, besparelser på handicapområdet.

Jeg må ærlig talt sige, at det er en skræmmende udvikling. At bankerne tillader sig at føre særskilt politik over for mennesker med fysiske og psykiske handicap er dybt problematisk. Og ikke mindst er det yderst angribeligt, at politikerne følger efter med en retorik, der fremhæver mennesker med handicap som krævende, og som nogle, man skal spare på for at få råd til andre offentlige opgaver såsom en ordentlig folkeskole. 

Problemet er set med mine briller, at der er kommet en stemning omkring mennesker med handicap, som om de er besværlige og nogle, der på grådig vis tager pengene fra andre uden handicap. Skal vi virkelig begynde at tvangsmedicinere beboerne på boformer med sovemedicin og så sende personalet hjem om natten?

Retorikken ærgrer mig, og det kan simpelthen ikke være meningen, at vi skal spare penge på en så uværdig måde. I stedet mener jeg, at vi bør se på, hvad det enkelte menneske har brug for, og jeg mener faktisk, at det kan svare sig, som vi siger på jysk. Det kan lade sig gøre at spare penge ved ganske enkelt at give folk det, de gerne vil have og har brug for: et værdigt liv med et ordentligt indhold, en støtte med praktisk talt ubegrænset hjælp i eget hjem og en rimelig økonomi. Det er der, vi kan spare penge med respekt for det enkelte menneske.