Gode råd til dig, der er bekymret for en anden
Her er nogle gode råd til dig, der er bekymret for en anden
- Hvis du er bekymret for et menneske i din nærhed, er det vigtigt, at du tager din fornemmelse alvorligt og reagerer på den.
- Tag ansvar for at skabe kontakt til den, der har det svært.
- Find en situation, hvor I har mulighed for at tale privat sammen.
- Giv udtryk for din oplevelse og bekymring, LYT og vær klar til at modtage det svar, du måtte få.
- Bevar roen og gå ind i samtalen med den grundlæggende indstilling, at forventningen til dig ikke er at kunne løse problemet eller situationen sammen med det menneske, der er i krise.
- Spørg ind og spørg direkte til de svære tanker og følelser.
- Når du har fået et bedre indblik i problemets omfang, må du sammen med personen prøve at afgøre hvilke næste skridt, det er nødvendigt at tage. Det kan være, at personen skal tale med et familiemedlem, den praktiserende læge, sin chef, en psykolog, en præst, eller en anonym rådgivning.
- Vurderer du, at der er tale om en krise, hvor der er brug for akut hjælp, kan du henvise personen til vagtlægen eller psykiatrisk skadestue.
- Hjælp personen med at finde kontaktoplysninger og følg gerne op eller spørg til, hvordan du kan ellers kan hjælpe.
Læs mere på Livslinien.