Flere nystartede virksomheder ser psykisk sårbarhed som en kvalifikation

Antallet af virksomheder, der går målrettet efter at ansætte psykisk sårbare, er stærkt stigende. Et eksempel er it-virksomheden Proremus, der har to krav til sine ansatte – de skal være psykisk sårbare og have styr på IT

Stadig flere virksomheder, der primært ansætter mennesker med fysiske eller psykiske handicaps, ser dagens lys. Sådanne virksomheder kaldes for socialøkonomiske virksomheder, og ifølge tal fra Center for Socialøkonomi er antallet af sådanne virksomheder i København vokset med 100 % på bare et år – fra 45 i første halvdel af 2009 til 90 i år.

Ifølge Lars René Petersen, som er direktør i Center for Socialøkonomi, er der over 1.000 socialøkonomiske virksomheder på landsplan, og tallet vokser hele tiden. Til Jyllands-Posten fortæller Lars René Petersen: “Vi ser nærmest en eksplosion i antallet af mennesker, som ønsker at etablere en socialøkonomisk virksomhed. Det kan være en socialrådgiver eller pædagog, som allerede arbejder inden for en kommune. Det kan være en gruppe personer inden for hjemmeplejen, der gerne vil starte selv med fokus på hjemløse eller svage. Vi ser også en tendens til, at det er hr. og fru Danmark, som tidligere sad med hænderne i skødet, men som i dag handler, fordi de har en nabo eller en i familien, som er psykisk syg. De er alle helt almindelige mennesker, der ikke mener, at der bliver gjort nok eller har en bedre løsning selv.”

Proremus

Proremus blev i 2006 stiftet af "DE9 - Foreninger for pårørende til psykisk syge i Midtjylland" og af den daværende formand for Proremus, Knud Kristensen. Virksomheden blev i 2009 købt af den frivillige sociale hjælpe- og interesseorganisation Sindslidendes Vilkår.

Brian Sørensen, som er et af de såkaldt helt almindelige mennesker, er direktør i den århusianske virksomhed, der sælger ydelser inden for grafisk design, hjemmesideløsninger og bogholderi. Firmaet ansætter typisk psykisk sårbare i fleks- eller skånejob, og det fungerer på helt almindelige arbejdsvilkår, hvilket altså betyder, at Proremus er nødt til at have kunder og få penge i kassen.

Om sin baggrund for at bestride posten som direktør for en sådan virksomhed fortæller Brian Sørensen til Århus Lokalavis: “Jeg tror, ønsket om at hjælpe er der, fordi jeg er vokset op med en handicappet søster samt en psykisk syg søster. Desuden havde jeg ikke udseendet med mig, da jeg var barn, og blev mobbet i mange år, så jeg kender ganske udmærket følelsen af at være udstødt og ensom. Alt det gør, at jeg har nemt ved at forstå psykisk syge og ved, at det er vigtigt at se dem som mennesker og ikke som en sygdom eller en belastning.”

Personlig gevinst

Der er god personlig gevinst for psykisk sårbare, der kommer i arbejde og ifølge en undersøgelse foretaget af LAP, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, så har langt de fleste psykiatribrugere et ønske om at opretholde eller opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Udviklingskonsulent i LAP, Karl Bach, siger til Berlingske Tidende: “Mange taler om en sorg over at være sat uden for arbejdslivet og en følelse af ikke længere at være i spil som menneske.” Han vurderer endvidere, at mellem en tredjedel og halvdelen af psykisk sårbare på førtidspension vil kunne varetage et arbejde: “Ikke nødvendigvis på ordinære ansættelsesvilkår, men f.eks. i skånejob eller fleksjob”, siger han.

Samfundsmæssig gevinst

Der er ikke bare en positiv personlig gevinst at hente, når en psykisk sårbar kommer i arbejde. Også samfundsøkonomien får det bedre af de socialøkonomiske virksomheder. Ifølge direktør for Ugebrevet Mandag Morgen, Lars Johansen, sparer samfundet 107.000 kr. om året for hver psykisk sårbar, der er ansat i Proremus.

Han siger endvidere til P1, at der vil være meget store besparelser at hente, hvis alle de psykisk sårbare, der kan arbejde, kommer i lignende typer af beskæftigelse. Han forklarer: “Kigger man på, hvor mange af nytildelingerne af førtidspensioner i Danmark det kunne være relevant for, så taler vi altså om en besparelse på noget, der ligner 400 millioner om året alene i nytildelinger. Eller 15 milliarder i et arbejdslivsforløb for de her mennesker. Så det kan altså være ret store beløb, hvis man formår at bringe de her løsninger i spil på den rigtige måde.”

Lars Johansen og Lars René Petersen er enige om, at socialøkonomiske virksomheder kan gavne samfundet. Lars René Petersen siger: “Socialøkonomiske virksomheder har potentiale til at løse en række af velfærdssamfundets udfordringer. Derfor er socialøkonomisk iværksætteri et brandvarmt emne i Danmark lige nu – og interessen fra politikere, kommuner og erhvervsledere er større end nogensinde.”

Videre læsning

"Sociale iværksættere buldrer frem"

"Proremus direktør: jeg ved, hvordan det føles at være udstødt"

"Psykisk syge vil gerne arbejde"

"Her er velfærdssamfundets redningsmænd"

P1-interview med Lars Johansen

Læs endvidere LAP’s pjece om psykisk sårbare som medarbejdere:
"Mere end almindelig hensyntagen?"