Forside   |  Oversigt   |  Få teksten læst højt   |  Skriftstørrelse   |  Tip en ven   |  Print   |  English

Hvordan kommer du videre

Her kan du læse om relevante støtte- og kompensationsordninger, der kan medvirke til at fastholde og integrere mennesker med handicap/sygdom på arbejdsmarkedet. Listen er udarbejdet af Vidensnetvaerket

Hvis du er på udkig efter arbejdsredskaber, finder du her et link til en database. ARBEJDSREDSKABER

§56-aftale – ved sygdom
Mennesker med sygdom kan have svært ved at fastholde et job eller starte igen efter et langvarigt sygdomsforløb på grund af den øgede risiko for sygefravær.

Delvis raskmelding 
En delvis raskmelding bruges, når en person efter længere tids sygdom er klar til at vende tilbage til arbejdet, men har behov for at starte på nedsat tid og herefter trappe op til sædvanlig tid.

Delvis sygemelding 
Mennesker, der bliver syge, kan få en delvis sygemelding frem for en fuldtidssygemelding.

Fleksjob 
Mennesker, der har en varig begrænsning i arbejdsevnen og ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, kan have ret til et fleksjob.

Fortrinsadgang 
Mennesker med handicap, der har svært ved at få job på det almindelige arbejdsmarked, har mulighed for at benytte sig af fortrinsadgang. Fortrinsadgangen betyder, at ansøgeren skal 'ligge øverst i bunken'.

Hjælpemidler og arbejdsredskaber 
For at fremme at mennesker kan komme i job/deltage i tilbud eller fastholde deres job, kan jobcentret give tilskud til udgifter til hjælpemidler/arbejdsredskaber

Isbryderordning 
Isbryderordningen er for mennesker med et handicap, der har en uddannelse, men mangler erhvervserfaring inden for det område som uddannelsen kvalificerer til og derfor har svært ved at få et job. Isbryderordningen giver mulighed for job med løntilskud i op til 12 måneder.

Job med løntilskud 
Mennesker, der har svært ved at opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, kan blive ansat med løntilskud på offentlige eller private virksomheder.

Job med løntilskud til førtidspensionister 
Mennesker, som er bevilliget en førtidspension, har mulighed for at få job med løntilskud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver på særlige vilkår.

Mentorordning 
Nogle mennesker kan have behov for ekstra støtte i begyndelsen af en ansættelse eller et uddannelsesforløb. Dette kan imødekommes ved at bruge en mentor – en allerede ansat medarbejder eller i nogle tilfælde en ekstern konsulent. Støtten kan også bruges at kunne møde på arbejdspladsen, kontakt til læge og lignende.

Personlig assistance på jobbet og til efter- videreuddannelse 
Mennesker med funktionsnedsættelser har mulighed for at få en personlig assistent, der bistår med at udføre funktioner i jobbet, som de selv er forhindret i på grund af funktionsnedsættelsen.

Revalidering 
Personer med begrænsninger i arbejdsevnen, som er i fare for at miste jobbet eller ikke kan få job, har mulighed for at søge om hjælp i form af revalidering.

Specialpædagogisk støtte til uddannelse 
Personer med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan få specialpædagogisk støtte (SPS), så de kan gennemføre en uddannelse i lighed med andre studerende.

Virksomhedspraktik 
Virksomhedspraktik giver mennesker, der har svært ved at få job på normale vilkår eller med løntilskud, mulighed for at komme i praktik på en offentlig eller privat arbejdsplads.

 

© Copyright 2009Disclaimer