Psykiatrisk sygepleje
”Psykiatrisk sygepleje” er en bog, der inspirerer til nytænkning og til en udvidelse af de professionelles rolle i det psykiatriske felt.

Bogen er skrevet med dyb respekt for den enkelte sindslidendes autonomi og potentiale for personlig recovery. Det er afgørende at understrege, at recovery tager udgangspunkt i det enkelte menneske.
Det betyder bl.a., at der tages udgangspunkt i følgende principperne for arbejdet med recovery og social inklusion for psykisk sårbare:
- Recovery handler om vækst og hele liv – ikke blot symptomer og mangler
- Recovery er en kontinuerlig proces
- Recovery er ikke afhængig af professionel intervention
- Rejsen mod recovery er forskellig for alle og dybt personlig
- Recovery er mulig for alle – den rigtige støtte kan hjælpe alle til at finde større værdi og mening i sit liv
Standardiserede metoder i hverdagen
Sideløbende fremhæver bogen med eksempler, at standardiserede metoder i hverdagen er nødvendige, hvis den enkelte skal hjælpes optimalt. Det kan bl.a. dreje sig om, hvordan man bedst muligt håndterer en opkørt situation, hvor en sindslidende er truende, og som kan udvikle sig voldelig. Det kan alt efter situationen omfatte:
- Et enkelt sprog, da det kan være vanskeligt for vedkommende at overskue indviklede budskaber
- At man ikke starter unødige diskussioner, da det vigtigste formål er at berolige vedkommende
- At afslag begrundes for at understrege, at der ikke opstilles forhindringer af ond vilje
- At man viser, at man gerne vil hjælpe f.eks. ved at tilbyde gode alternativer til vedkommendes ønsker
- At man støtter vedkommende i at se andre handlemuligheder i situationen
- Hvis alt andet er umuligt, så er det vigtigt at fastholde uenighed, og man må være klar til at reagere på vedkommendes frustration over uenigheden (fra kapitel 12: ”Sygeplejefaglige interventioner i opkørte situationer”).
En mere uddybende præsentation af bogens indhold og opbygning kan findes her, hvor det også er muligt at se indholdsfortegnelse og forord.