Forside   |  Oversigt   |  Få teksten læst højt   |  Skriftstørrelse   |  Tip en ven   |  Print   |  English

Uddannelse

Uddannelse og undervisning er meningsfuld beskæftigelse, som forøger den enkeltes jobmuligheder fremover. Der findes et utal af tilbud om undervisning og uddannelse. Det bedste råd er, at du taler med din sagsbehandler om, hvilke tilbud der findes i dit nærområde, som passer til dine behov og ønsker. Kommunen vil altid gå ind og lave en konkret vurdering i samarbejde med dig omkring, hvad der passer til dig. En del psykisk sårbare har fået afbrudt deres uddannelsesforløb eller er måske aldrig kommet i gang med en uddannelse. Det betyder, at der skal tages nogle hensyn, så det bliver en god, ny start.

Bogstøtten i Fountain House rundt om i landet og Proremus i Århus er nogle af de steder, hvor man kan bruge sin uddannelse eller få undervisning til at komme videre.

"Jeg kommer heller ikke i dag - om støtte af sårbare unge i uddannelse" er en ny publikation fra Undervisningsministeriet, som har til formål at inspirere lærere og vejledere i deres arbejde med at hjælpe og fastholde sårbare unge i uddannelse.
Gennem cases illustrerer publikation forskellige metoder og værktøjer, som kan anvendes i en skolehverdag.
Lærere og vejledere kan blandt andet få inspiration til, hvordan mindmaps, netværksdiagrammer og forskellige typer af spørgsmål kan benyttes til at afdække den unges udfordringer og få den unge til at reflektere over egne ressourcer.
Da viden om psykiske problemstillinger medvirker til at kvalificere støttearbejdet, indeholder publikationen også et mindre ”leksikon” om udvalgte psykiske problemer og sygdomme – og forslag til, hvordan lærere og vejledere kan støtte unge med de pågældende problemer.
Publikationen blev uddelt på konferencen "Psykisk sårbare unge" d. 8. marts 2010, som er et led i  PsykiatriFondens Erhvervsskoleprojekt, der sætter fokus på metoder til at støtte psykisk sårbare elever i uddannelse.

© Copyright 2009Disclaimer