VK-regeringens plan om at fjerne førtidspension for unge under 40 år risikerer især at gå ud over psykisk sårbare. Allerede i dag er der lange ventelister til behandling af psykiske lidelser. Og det kan blive endnu værre med regeringens kommende udspil. Sådan lyder meldingen fra professor, dr.med., Poul Videbech og formand for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen.
30. november 2010, 20:05
Over halvdelen af alle nye førtidspensionister slås med psykiske lidelser. Heraf udgør angst og depression cirka 45 procent af de nye tilkendelser til førtidspension.
"Resultatet af alt dette er stor menneskelig lidelse og kolossale udgifter for samfundet," slår professor Poul Videbech fast.
Han vender sig mod regeringens planer om generelt at forhindre, at personer under 40 år får førtidspension.
Hver psykisk sårbar er unik
”Det er forkert med disse firkantede regler. Psykisk sårbare er lige så forskellige som alle os andre og skal selvfølgelig behandles som individer. Nogle har virkelig bedst af at få pension tidligt, fordi alle behandlingsmulighederne er udtømte. Andre skal ikke have pension, netop fordi mulighederne for denne person ikke er afprøvede”, fastslår Poul Videbech fra Århus Universitetshospital.
Også formand for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen, advarer regeringen om, at de psykisk sårbare unge risikerer at blive ladt i stikken med den nye reform af førtidspensionen, som er lige på trapperne.
Reform kræver ekstra ressourcer
"Mange unge havner på tidlig pension, fordi de lider af psykiske sygdomme som depression, angst eller psykoser. Og de lidelser forsvinder ikke uden hjælp," fastslår formanden for Lægeforeningen.
Samtidig viser tal fra Danske Regioner, at hver gang de almindelige hospitaler får tilført 300 kroner ekstra, så må psykiatrien nøjes med 100 kr. Så formanden for Lægeforeningen advarer VK-regeringen om at lave en spareøvelse.
"Hvis de unge skal blive raske, så kræver det, at de har mulighed for at komme i behandling," siger Mads Koch Hansen.
I dag må læger på landets hospitaler med jævne mellemrum udskrive patienter, før de er klar til det, på grund af ressourcemangel.
"Det skal der rettes op på, og det kræver ressourcer. Ellers kan jeg ikke se, hvordan de yngste førtidspensionister skal komme tilbage i arbejde," siger Mads Koch Hansen.
Henvises til førtidspension uden behandling
Mange psykiske lidelser fremgår ikke af sygemeldingerne til det offentlige. Et blik på statistikken over langtidssyge (over otte uger) viser, at panikangst tegner sig for 10-15 procent. Depression rammer 20-35 procent af de langtidssyge.
"Kun halvdelen af tilfældene er kendte. På den måde overser samfundet nemt, at mange nye førtidspensionister faktisk har mulighed for at blive hjulpet med den rette behandling,” påpeger professor, dr.med., Poul Videbech.
Han var i går en af oplægsholderne på en konference under overskriften "Hvad vil fagfolkene med psykiatrien i fremtiden", som blev afholdt på Christiansborg på initiativ af Dansk Folkeparti med over 105 tilhørere.
"Både angst og depression er psykiske lidelser, som faktisk oftest kan behandles med fremragende resultat. Men mange får ikke stillet den rette diagnose og henvises til førtidspension uden at få den rette behandling," fastslår Poul Videbech.
Over halvdelen af folk, der lider af en depression, kommer ikke til lægen og erkender dermed ikke problemets alvor. Måske skammer de sig over hele tiden at være nede.
"Hvis man er så ’heldig’ at få stillet den rette diagnose, så er der alt for mange patienter, der tålmodigt finder sig i en ineffektiv behandling," siger Poul Videbech.
Den rette behandling afhænger af den enkeltes situation og kan for eksempel være medicinsk behandling, som den praktiserende læge udskriver. Eller en henvisning til psykologhjælp (hvis man er under 38 år), til kognitiv terapi eller til en af de 125 praktiserende speciallæger i psykiatri. Disse har imidlertid oftest meget lang ventetid.