Forside   |  Oversigt   |  Få teksten læst højt   |  Skriftstørrelse   |  Tip en ven   |  Print English flag Türk Bayrağı ةيبرعلا

Pårørende har betydning for sindslidende

Jeanette Cold startede i 1991 SIND’s pårørenderådgivning, idet hun fandt ud af, at pårørende var en gemt og glemt gruppe. ”På det tidspunkt var det at være pårørende til et barn eller barnebarn, en søskende eller forælder, en ægtefælle eller god ven, der er psykisk syg, ikke noget man talte om,” fortæller Jeanette Cold.
3. februar 2012, 15:30

Jeanette Cold har netop fået lavet en video om SIND’s pårørenderådgivning (se boks i højre side) I videoen er der gode råd til dig, som er pårørende, og der er interviews med en række pårørende, som er engagerede i SIND’s rådgivning.

Undersøgelse af netværkets betydning

I videoen optræder bl.a. Uffe Juul Jensen, der er filosof og pårørende. Han referer til en  undersøgelse foretaget af den amerikanske psykiater, William R. McFarlane, der netop beskæftiger sig med netværkets betydning for psykisk sårbare.

”Undersøgelsen illustrer klart og dokumenterer betydningen af netværk og pårørende og pårørendes indsats og betydning i forhold til sindslidende”.
Undersøgelsen, der er foretaget blandt mennesker med psykotiske episoder, viser således, at 65 % fik et psykotisk tilbagefald, hvis de kun fik medicin, 40 % fik et psykotisk tilbagefald, hvis de fik medicin og samtale, mens kun 9 % fik tilbagefald, hvis de fik både medicin og samtale, og familien/netværket samtidig blev inddraget som støtte og rådgivning.

I dag giver SIND’s pårørenderådgivning telefonrådgivning, vejledning, støtte og undervisning. Læs mere om SIND’s pårørenderådgivning her.

 

© Copyright 2009Disclaimer