Forside   |  Oversigt   |  Få teksten læst højt   |  Skriftstørrelse   |  Tip en ven   |  Print   |  English

Ung i en McDonald's-kultur

På godt og ondt lever de unge i en McDonald’s-kultur – på den ene side er der frihed og fastfood, og på den anden Chris MacDonald, der siger, at du altid lige kan gøre det lidt bedre. Sådan lyder ungdomsforsker Jens Christian Nielsens karakteristik.
13. januar 2012, 20:00

”Den gode nyhed er, at langt flertallet af de unge mener, at de har det godt og lever et godt ungdomsliv. Når vi spørger de unge, angiver fire ud af fem at have det godt eller meget godt. Spørger vi lidt nærmere ind, er billedet ikke helt så entydigt. For eksempel føler 21 % sig ofte stressede, 19 % er ofte blevet mobbet, mens 11 % ofte føler sig ensomme.” Sådan fortæller ungdomsforsker Jens Christian Nielsen, der netop har afsluttet et treårigt ungdomsprojekt med rapporten ”Når det er svært at være ung i DK – viden og råd om unges trivsel og mistrivsel”.

Rapporten bygger på en stor repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt flere end 3.500 unge mellem 15 og 24 år samt opfølgende kvalitative interview med udvalgte unge. Især unge i en gråzone har været i fokus i undersøgelsen. Der er altså ikke tale om unge, der har en egentlig diagnose, men unge der har problemer i så stort omfang og med en sådan intensitet, at det er bekymrende.

Det kan være drengen, der skærer i sig selv, fordi smerten for en stund får ham til at glemme sit uhåndterlige følelsesliv. Eller pigen, der kaster op, når hun ikke kan nå at dyrke motion (se boksen: Ung i gråzonen).

McD-kultur

De unge lever i dag i en udpræget Mc D-kultur. ”På den ene side er der mågen i McDonald’s logo, der repræsenterer frihed og fastfood. På den anden side er der Chris Mac Donald, som siger, at du altid lige kan gøre det lidt bedre. Det er den balancegang, de unge hele tiden skal tackle,” understreger Jens Christian Nielsen.

Unge alene med problemerne

Ifølge Jens Christian Nielsen er der en tendens til, at unge i stigende grad føler, at de selv har det fulde ansvar for, hvis de mistrives. Samtidig har de det med at skjule for omverdenen, hvordan de egentlig går og har det. Han fortæller:

”Unge i gråzonen ser det som deres ansvar alene, at de har det skidt, ligesom de betragter det som deres eget ansvar at finde en vej ud af elendigheden. Det peger på, at der ligger en stor samfundsopgave i at opbygge forpligtende sociale relationer omkring de unge, for de har brug for nogen at dele ansvaret med.”

Jens Christian Nielsen siger endvidere: ”Det er vigtigt, at vi ikke bare ser de unges reaktioner som mistrivsel, men derimod som en handling. Når en ung pige f.eks. tackler sine problemer med at kaste op, så er det også en måde at handle sig ud af det. Men det betyder ikke, at vi voksne skal lade det være ved det. Det er meget vigtigt, at vi tager ansvar og taler med de unge.”

Læs mere her

Når det er svært at være ung i DK – viden og råd om unges trivsel og mistrivsel

© Copyright 2009Disclaimer