I starten af 2012 ruller Det Sociale Netværk projektet Rejseholdet i gang, hvor unge skal undervise unge i psykisk sårbarhed. For at få inspiration til projektet har Psykisk Sårbar besøgt et tilsvarende norsk projekt – Venn1. Vi var med på Gymnasiet Jessheim, da Grete og Malin var ude at tale med eleverne om psykisk sårbarhed.
20. december 2011, 16:00
Venn1 er navnet på et norsk undervisningsprogram under organisationen Mental Helse, hvor unge underviser andre unge i psykisk sundhed. Psykisk Sårbar har været en tur i Oslo, hvor vi mødes med to unge kvinder. Grete på 26 år, der er dagens procesleder, skal sørge for at guide eleverne igennem en positiv snak om psykisk sårbarhed. Hun har lang erfaring som ungekontakt og procesleder, mens ungekontakten, Malin, er ude med Venn1 for 3. gang. Hun skal fortælle sin historie om sårbarhed til en 2. g klasse med psykologi som valgfag.
Det handler om tanker og følelser
Inden Malin fortæller sin historie, spørger Grete, om nogen af eleverne har et bud på, hvad psykisk sundhed er? Hun får ingen respons. Derefter beder hun folk om at række hånden op, hvis de henholdsvis har prøvet at være glade, vrede, forelskede, osv., hvilket alle naturligvis har.
”Det er dét, psykisk sundhed handler om – tanker og følelser. Ungdomstiden er speciel med følelser, der svinger meget, og det er normalt. Det vigtigste er at have en nærtstående person, som man kan tale med det hele om,” fortæller Grete og spørger endvidere, hvordan man tager vare på sin psykiske sundhed? Ingen elever har et bud det, men da hun spørger til den fysiske sundhed ved alle, hvordan man tager vare på sig selv.
Ifølge Grete er det de samme ting, man skal gøre for at passe på sin psykiske sundhed – spise godt, motionere, sove nok og gøre meningsfulde ting samt være sammen med gode venner. Som hun siger: ”Man kan gøre meget for andres psykiske helse ved at være gode venner.”
Grete slår endvidere fast: ”Almindelige vanskeligheder bliver til psykiske problemer, når det begynder at gå ud over din hverdag - hvis du f.eks. ikke kan sove, spise eller koncentrere dig. De fleste bliver hurtigt friske igen,” siger Grete og tilføjer: ”Vær gode venner og søg hjælp, hvis problemerne føles for omfattende.”
Malins historie
Malin fortæller, at hun mistede sin mor, da hun var 10 år gammel. Hendes forsvarsstrategi var at bilde sig selv ind, at moderen var på ferie. Derfor takkede hun også nej til sorggrupper og den slags tilbud, for hun var jo slet ikke i sorg. Først to år senere ramte erkendelsen hende, og hendes verden ramlede gradvist sammen. Hun gik fra at være den dygtige pige i skolen til ikke at bruge noget energi på skolearbejdet. Hun kunne ikke finde engagement i nogen ting, hun hadede sig selv, og jo mere hendes selvhad voksede, jo værre blev det hele. Da hun var omkring 15 år, havde hun ikke lyst til at leve mere – heldigvis havde hun stadig nogle gode veninder, som hun endelig åbnede sig op for. De hjalp hende med at tale med klasselæreren, og hun begyndte at gå til faste samtaler hos helsesøsteren (en slags skolesundhedsplejerske, red.). Her talte de om alt muligt, men særligt om hendes savn; f.eks. om hendes mors begravelse.
I gymnasiet havde hun imidlertid igen en svær tid, hvor hun prøvede at drukne selvhad og sorg i alkohol og korte forhold. Heldigvis hev hun fat i veninderne igen, og de hjalp hende til at få hjælp. Støtten fra dem var hendes vigtigste vendepunkt, men også det, at hun i sommers havde læst sin mors dagbøger og lært hende at kende på dén måde, har været afgørende for, at hun nu er kommet videre.
Søg hjælp
Mens Malin fortæller, sidder eleverne musestille, og da hun er færdig, bryder de ud i en spontan klapsalve. Efterfølgende sætter Grete eleverne i gang med at tale om egenskaber ved en god ven, og forslagene bliver skrevet op på tavlen. Derefter taler de i grupper om, hvad de hver især vil gøre, hvis en ven har det svært – f.eks. om man har tavshedspligt overfor den slags betroelser.
Gretes tilgang til dette er, at det som ven er vigtigt ikke at bære for meget alene på sine skuldre – at man skal gå videre med det, hvis det er af bekymring for vennen. I det hele taget er budskabet, at det er vigtigt at søge hjælp, også inden man får det ekstremt dårligt.
Afslutningsvis får eleverne viden om, hvor man kan søge hjælp, og eleverne får en af Venn1’s foldere i sammenfoldet kreditkortstørrelse sammen med en opfordring til at gemme den - også med henblik på at kunne hjælpe en ven.