Forside   |  Oversigt   |  Få teksten læst højt   |  Skriftstørrelse   |  Tip en ven   |  Print English flag Türk Bayrağı ةيبرعلا

Psykisk sygdom er den største samfundsmæssige udfordring

Kun en tredjedel af de, der har psykiske problemer, modtager den nødvendige behandling, og det koster samfundet dyrt. Et nyt europæisk studie slår fast, at de samlede udgifter i Europa overskrider 386.176.000 euro om året. Ifølge formand for Foreningen Det Sociale Netværk, Poul Nyrup Rasmussen, er det endnu et vink med en vognstang om, at vi skal sætte ind med en tidlig og omsorgsfuld indsats.
5. september 2011, 15:30

Det er ikke første gang, at psykiske lidelser er blevet udpeget til det 21. århundredes største sundhedsmæssige udfordring. Denne gang er det forfatterne bag et stort europæisk studie, der donerer konklusionen, og som med rapporten i hånden forsøger at råbe de europæiske politikere op. I studiet indsamledes data blandt alle EU-landene samt Norge, Island og Schweiz, og i alle tre år led omkring en tredjedel af den voksne befolkning af mindst en psykisk lidelse. Ifølge en af forskerne bag, professor Hans-Ulrich Wittchen, er sandsynligheden for at få en psykisk lidelse i løbet af livet mere end 50 %.
På trods af, at antallet af mennesker, der rammes af psykisk sårbarhed, er så stor, er der en markant forskel i behandlingen af mentale lidelser, og den forskel bør ifølge Hans-Ulrich Wittchen mindskes. Han siger endvidere: ”Størstedelen af alle med en psykisk lidelse bliver ikke behandlet, og når de bliver behandlet, sker det som oftest i hospitalssektoren – og sjældent i specialiseret behandling.”
Endvidere slår professoren fast, at når psykisk sårbare kommer i behandling, så er det som oftest en langstrakt affære, der strækker sig over mange år, eller endog årtier. I løbet af den periode vil mange få indtil flere lidelser at slås med.

Tidlig indsats

Fra Verdenssundhedsorganisationen WHO ved vi, at halvdelen af alle psykiske lidelser opstår omkring 14-års alderen, mens tre ud af fire, der udvikler en psykisk sygdom, er syge ved 24-års alderen. Hans-Ulrich Wittchen råder politikere i hele Europa til at anerkende, hvor stort et problem mentale lidelser udgør og til at udvikle en indsats og et beredskab, der kan sættes tidligt ind.
”Da mentale lidelser ofte starter tidligt i livet, så har de en stærkt nedbrydende effekt senere i livet, hvis ikke de bliver behandlet,” siger Hans-Ulrich Wittchen.
Formand for Foreningen Det Sociale Netværk, Poul Nyrup Rasmussen, kan kun bakke op om det budskab.
”Vi skal have udviklet et beredskab omkring de unge i kommunerne, så pædagoger, lærere, læger og andre, der har kontakt med de unge, bliver bedre til at tage vare på de unge, der bliver sårbare. Så de bliver bedre til at henvise unge til lige netop den hjælp, de har brug for. For vi ved, at med en tidlig, omsorgsfuld og støttende indsats, kan langt de fleste psykisk sårbare komme sig,” uddyber Poul Nyrup Rasmussen.

Koster kassen

Med kombinationen af høj sygdomsforekomst, tidlig sygdomsdebut, langstrakte sygdomsforløb, forsinket eller ingen behandling og høj komorbiditet (dvs. flere sygdomme på en gang), koster psykiske lidelser samfundet dyrt. ”Vi skønner konservativt, at de samlede omkostninger overskrider den utrolige mængde af 386.176.000 euro om året. Sandsynligvis på grund af lav behandlingsrate er to tredjedele af udgifterne indirekte udgifter – såsom tabt arbejdsfortjeneste ? som resultat af, at sygdommene sætter sig som kroniske handicap, fortæller Hans-Ulrich Wittchen.
Sidste år udkom en hvidbog om det mentale helbred i Danmark udgivet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som understøtter den konklusion. Her var budskabet, at mentale helbredsproblemer årligt koster det danske samfund 55 mia. kr., hvor 90 % af udgifterne dækker omkostninger til sygefravær, nedsat arbejdsevne og førtidspension. Ifølge Poul Nyrup Rasmussen bør det fortælle politikerne, at psykiatrien skal opprioriteres:
”Vi ved nu i dag, at langt de fleste psykisk sårbare kan blive helbredt og komme på arbejdsmarkedet. Vi bliver nødt til at tage fat både i det politiske niveau og i psykiatrien. Vi skal have psykiatrien flyttet endnu højere op på den politiske dagsorden, så de praktiske og økonomiske rammer kommer i orden, og så psykiatrien bliver finansieret fuldt og helt af finansloven og ikke som i dag af satspuljemidlerne. Og ikke mindst skal vi have psykiatrien op på beatet, så den kan tilbyde en omsorgsfuld, støttende og hjælpende hånd til at komme videre med livet. Vi må simpelthen blive bedre til at udvikle en psykiatri, der tager afsæt i viden om, hvad der virker.”
Poul Nyrup opfordrer i mellemtiden psykisk sårbare unge til at kigge på hjemmesiden Ungekompasset.dk og få inspiration til, hvor de kan få hjælp.

Kilder

DR Online mandag den 5.9.2011

Interview med Hans-Ulrich Wittchen

Hvidbog om mentalt helbred

© Copyright 2009Disclaimer