Hver femte af de 11-15-årige mistrives i udpræget grad og har en dagligdag præget af følelsesmæssige og sociale problemer som ensomhed, nervøsitet og søvnproblemer. Det dokumenterer undersøgelsen ”Psykisk mistrivsel blandt 11-15-årige”, som Sundhedsstyrelsen udgiver i dag.

Det får hovedforfatter bag undersøgelsen, professor Bjørn Holstein fra Statens Institut for Folkesundhed, til at konkludere: “Psykisk mistrivsel er ikke noget, man dør af, men mange børn og unge har det elendigt. Det er skadeligt for deres indlæring og for deres fremtidige helbred. For mig at se er det en advarselslampe om et samfund, der ikke giver sine børn og unge tilstrækkeligt gode vilkår.

For at komme bag om undersøgelsen kontakter Psykisk Sårbar Bjørn Holstein og stiller tre spørgsmål til professoren:

Hvad er årsagen til de unges mistrivsel?

”Der er desværre ikke ét enkelt svar på dette. Der er mange faktorer, der bidrager. Det vi hidtil har fået øje på er følgende: a) Et spinkelt socialt netværk uden fortrolige relationer, b) et hjem med trængte levevilkår, fx lav socialgruppe, splittet familie, fattigdom mv. c) at man bor i et belastet boligområde og d) forskellige forhold i skolen med mobning som den mest dramatiske kilde til mistrivsel.”

"Rapporten giver ikke noget svar på dette spørgsmål. Vi har haft nok at gøre med at finde ud af at måle mistrivsel og give en solid dokumentation. At svare på spørgsmålet om årsagen er videnskabeligt set uhyre kompliceret; vi arbejder på sagen, men der kommer til at gå tid med at finde de gode svar."

Hvilke konsekvenser har mistrivslen for de unge?

"Det ved man mere om: Psykisk mistrivsel er en barriere for læring; psykisk mistrivsel i barndom og ungdom tenderer til at fortsætte og måske trække langt ind i voksenlivet. Der er ikke forsket så vældig meget om det, men de få tilgængelige studier tyder på, at psykisk mistrivsel i barndom og ungdom er optakten til et dårligt helbred som voksen."

"Og så er det helt oplagte svar jo også, at det er forfærdeligt at have det elendigt hele tiden; vi har som samfund en forpligtelse til at understøtte et godt børne- og ungdomsliv. Når så mange børn og unge har tegn på mistrivsel er det efter min mening udtryk for et svigt."

Hvordan kan vi hjælpe de unge?

"Som jeg ser det, er det en opgave, der skal løses i mange faser. Den første fase er den, som Sundhedsstyrelsen har taget fat på i disse år: Erkendelses- og oplysningsfasen. Sundhedsstyrelsen har sat mental sundhed på den sundhedspolitiske dagsorden og udgivet bøger, der dokumenterer, hvor mange der lider. Det er min vurdering, at vi skal holde fast i denne fase i flere år, således at det kommer til at stå klart for alle relevante parter, at mistrivsel og mental sundhed er vigtige områder, og at behovet for en indsats er stort."

"Fase to kunne være afprøvning af de mange udmærkede metoder, der er udviklet til at styrke den mentale sundhed og reducere psykisk mistrivsel. Denne fase er såmænd allerede godt i gang, og mange kommuner og interesseorganisationer har sat projekter i gang. Jeg arbejder selv med skolebørns sundhed og må konstatere, at der rundt om i verden er ganske gode erfaringer med skolebaserede programmer for at styrke elevernes mentale sundhed. Vi arbejder selv med en sådan metode på forsøgsbasis i samarbejde med PsykiatriFonden på et projekt, der hedder Optur."

"Fase tre kunne være politikudvikling. Der er nu flere lande, der begynder at formulere sundhedspolitikker for den mentale sundhed, politikker der understøttes af konkrete initiativer. I mine øjne ville det være et fremskridt, hvis hver eneste kommune og hver eneste skole havde konkrete politikker for at styrke trivsel og mindske psykisk mistrivsel."

"Som forsker kan jeg ikke lade være med at nævne behovet for forskning. Det er helt centralt, at man får mulighed for at forske om punkt 1 ovenfor – hvad er årsagerne? Det er kompliceret, og det kan ikke klares med et enkelt projekt eller en enkelt million, man er nødt til at prioritere det ordentligt. Det gælder også punkt 2 ovenfor, for vi ved endnu alt for lidt om langtidseffekterne af mistrivsel. Og det gælder også punkt 3 ovenfor, vi er nødt til at have ordentlige evalueringer af de mange initiativer for at kunne lære af erfaringerne og blive bedre og bedre."

Videre læsning

Mere fokus på trivsel og sårbarhed

Nyrup: National handleplan skal bedre de unges trivsel