Forside   |  Oversigt   |  Få teksten læst højt   |  Skriftstørrelse   |  Tip en ven   |  Print English flag Türk Bayrağı ةيبرعلا

Tidlig indsats og styrkelse af netværk

De seneste års stigning i antallet af diagnosticerede afspejler det samfund, vi lever i. Vores netværk er for svage, individualiseringen er i højsæde, og samtidig har vi for lidt fokus på den tidlige indsats. Det mener formand for Foreningen Det Sociale Netværk, Poul Nyrup Rasmussen
20. januar 2011, 09:00

En undersøgelse foretaget for Kommunernes Landsforening viser, at markant flere danskere kommer i behandling på sygehusene for depression, stress og ADHD. Fra 2000 til 2008 er der 32 % flere danskere i behandling på sygehusene for depression, 45 % flere er i behandling for stress, og på ADHD-området har der været en stigning på 330 %.
Ifølge formand for Foreningen Det Sociale Netværk, Poul Nyrup Rasmussen, er stigningen alarmerende og et billede på det samfund, vi lever i. Han siger: ”Stigningen er et billede på, at vi har indrettet os for dårligt på vores arbejdspladser og i skolerne. Den individualiserede tilgang og de manglende fællesskaber betyder, at vi i stigende grad går ned med flaget. Samtidig er det et udtryk for, at vi griber for sent ind. Undersøgelser viser, at hvis vi sætter ind med en tidlig indsats frem for at vente, til folk er gået helt ned med flaget, så vil en langt mindre indgribende og meget billigere indsats være nødvendig.”

Hvor syg skal man være?

Ifølge Psykiatri Fonden og Landsforeningen SIND er en del af forklaringen overdiagnosticering. Formand for SIND, Knud Kristensen, påpeger, at udviklingen dels skyldes øget fokus på de psykiske lidelser, dels at det ikke længere er så stigmatiserende at blive stemplet som stresset eller deprimeret. Til Berlingske Tidende siger han: ”Spørgsmålet er, hvor syg man skal være for at få en diagnose. Jeg vil ikke afvise, at nogle læger er lidt hurtige på aftrækkeren. Men det skyldes også, at systemet er skruet sådan sammen, at man ved, at man først kan få hjælp, hvis man får vristet en diagnose til sig.”

En hjælpende hånd

Grundlægger af og bestyrelsesmedlem i Psykiatri Fonden, Jes Gerlach, siger: ”En del af de ikke-psykotiske patienter slipper igennem behandlingssystemet, uden det er nødvendigt. Det er vigtigt, at den enkelte forinden selv gør en indsats for at få det bedre f.eks. via en forbedret livsstil, motion og god nattesøvn.”

Det udsagn er Poul Nyrup Rasmussen ikke enig i. ”Det her handler ikke om, at vi skal løfte pegefingre af de mennesker, som har brug for hjælp og sige, at de bare skal begynde at dyrke mere motion eller lignende. I stedet skal vi række hånden frem og sige, at vi gerne vil hjælpe. Det forudsætter, at velfærdssamfundet accepterer en hurtig indgriben, at alle har et ansvar, og at en styrkelse af netværket er svaret,” udtaler Poul Nyrup Rasmussen.
Heller ikke formand for landets psykiatere, Poul-Erik Carlsen, mener, man skal løfte pegefingeren over for folk, der søger hjælp.”Det værste, man kan gøre, er, at kalde folk pylrede. Det er lidt at slå folk, der søger om hjælp, oven i hovedet,” understreger Poul-Erik Carlsen.

Alternative tilbud

I stedet for at slå folk oven i hovedet, skal vi tænke i at have nogle gode og omsorgsfulde tilbud. Det mener Poul Nyrup Rasmussen. Han uddyber: ”Det kan være aktuelt at overveje, om læger altid er de rigtige til at behandle mennesker med stress, depression eller ADHD. Som det er i dag, er der en mangel på ordentlige alternativer. 75 % af de, der udvikler en psykisk lidelse, udvikler den inden de bliver 25 år gamle ifølge WHO, og en markant del af de unge mennesker, som i dag ikke får en ungdomsuddannelse, har psykiske vanskeligheder. Vi skal udvikle tilbud, der styrker disse unge menneskers netværk og selvværd, og vi skal fokusere meget mere på at samarbejde på tværs i det netværk, der er omkring den enkelte.”

© Copyright 2009Disclaimer