Krav: Bedre behandling af psykisk sårbare med alkoholmisbrug

“De patienter, vi får, har været kendt i systemet i  7-8 år.  De er i 30’erne og er meget prægede af deres ubehandlede psykiske lidelser og misbrug. De har været ud og ind af dørene på psykiatriske skadestuer, i misbrugscentre og bosteder – men ingen har rigtigt ville have dem. De er virkelig marginaliserede, så der er meget at hente for disse patienter, når man får taget hånd om begge diagnoser på én gang, fortæller klinikchef på Afdeling M på Psykiatrisk Center Sct. Hans, Jørn Lykke, til magasinet Rus.

Afdeling M på Sct. Hans Hospital er et af de få behandlingssteder, som er specialiseret i at behandle mennesker med både en psykisk lidelse og et misbrug. Generelt mangler der tilbud til denne gruppe. Selvom antallet af mennesker med dobbeltdiagnosen psykisk lidelse og misbrug er stigende, og undersøgelser viser, at omkring halvdelen af de personer, der har et misbrug, også har en psykisk lidelse, så er det de færreste behandlingstilbud, der yder en indsats over for både misbruget og sygdommen.

Dårlige tilbud

Ifølge undersøgelsen “Hvad sker der nu?” foretaget af Socialt Udviklingscenter og patientforeningen SIND har kun tre ud af 75 behandlingstilbud et såkaldt helhedsorienteret formål med deres indsats. Fire af fem indsatser diagnosticerer ikke sindslidelser. Desuden har kun fire ud af ti sindslidende misbrugere fået lagt en plan for, hvordan den fremtidige sociale indsats skal være, mens kun tre ud af ti har fået tilbudt hjælp målrettet deres sundhedsmæssige problemer.

En undersøgelse foretaget af Lægeforeningen i landets 98 kommuner viser, at kun hver tredje kommune har en fastansat psykolog i alkoholbehandlingen, mens endnu færre – nemlig 15 % - har fast psykiatrisk assistance. Finn Zirau, behandlingsansvarlig overlæge på alkoholenhederne i København, siger til Kristeligt Dagblad: “Det betyder, at vi har en anseelig gruppe mennesker, som vi ikke kan give den optimale behandling. Deres situation kræver, at behandlingsstederne er i stand til at gå til både misbrugsproblemerne og de psykiske problemer på en gang. Det stiller store krav til behandlingsenhederne, men det er den eneste rigtige måde at behandle gruppen på. Ellers må vi i hvert fald indstille os på, at behandlingen bliver betydelig ringere end den, vi ved, vi kan tilbyde, og som vi ved virker.”

Misbrug og moralisme

På mange hospitaler bliver misbrugere, der henvender sig i beruset tilstand for at få hjælp, bedt om at gå og komme igen, når rusen er overstået. Sådan er det ikke på Bispebjerg, og heller ikke i Lænken. Afdelingslæge på Rigshospitalets psykiatriske afdeling og ambulatorielæge i Lænken, Lars Søndergaard, siger til magasinet Rus: “I behandlersystemet ligger en skjult moralisme, der bevidst eller ubevidst siger til de patienter, at det er selvforskyldt, ’for du kan bare lade være med at drikke’.” Lars Søndergaard undrer sig over denne moral og fortæller, at det er vigtigt at behandle de dobbeltdiagnosticerede hurtigst muligt. Han forklarer: “Går folk med ubehandlede abstinenser, rykker tærsklen for abstinenser næste gang, og de kan få kramper og måske delirium.”

Forskellige behandlingsmetoder

Ifølge undersøgelsen “Hvad sker der nu?” benytter de forskellige behandlingstilbud meget forskellige metoder, når misbruget og eventuel psykisk sårbarhed skal udredes. Også behandlingsmetoderne er meget forskellige. Blandt de mest anvendte metoder er relationsarbejde, kognitive metoder, omsorg som metode, social færdighedstræning og motivationsteori.

Ifølge Lægeforeningen bør udredning og behandling af de dobbeltdiagnosticerede være mere standardiseret. De anbefaler konkrete krav til kortlægning og diagnostik samt behandlingsmetoder. Det er overlæge og afdelingslæge ved Team for Misbrugspsykiatri, Lars Merinder, enig i. Han mener, der bør indføres standardiserede skemaer for den kliniske udredning. Desuden er han stor fortaler for psykoedukation – altså undervisning af såvel de psykisk sårbare og deres pårørende i den psykiske lidelse og misbrugets betydning – og for kognitiv behandling.

Kognitiv terapi

Tilbage i 1990’erne begyndte Afdeling M at arbejde med kognitive metoder, og i 2003 blev hele behandlingen på afdelingen lagt om til kognitiv miljøterapi. Effekten af denne ændring i metode er blevet grundigt undersøgt, og Jørn Lykke kan derfor med overbevisning fortælle, at kognitiv miljøterapi har “god effekt på begge diagnoser: der var en påviselig forbedring i de psykiske symptomer og funktionsniveau – og misbruget blev nedsat. Patienterne kunne også berette om et lavere niveau af angst.” Som en positiv bieffekt har den kognitive miljøterapi betydet et markant fald i anvendelsen af alle former for tvang på afdelingen. Jørn Lykke fortæller: “Vi bruger stort set ikke bæltefiksering eller anden form for tvang, selv om vore patienter regnes for nogle af de mest uregerlige på grund af dobbelt diagnosen.”

For at bedre behandlingen af de dobbelt diagnosticerede er det desuden vigtigt med bedre samarbejde mellem kommuner og regioner, anfører projektleder fra Socialt Udviklingscenter, Ivan Christensen. Han siger endvidere: “Der er behov for flere opsøgende medarbejdere og udbygning af tilbuddene til for eksempel bedre at kunne rumme unge med sindslidelser og misbrug.”

Rapporter

Hvad sker der nu? En forundersøgelse af indsatsen for mennesker med en dobbeltdiagnose

Alkoholbehandling – en medicinsk teknologivurdering

Kvalitet i alkoholbehandlingen – et rådgivningsmateriale

Artikler

Kommunernes alkoholbehandling i krise

Misbrugere har ofte en dobbeltdiagnose

Stor viden om dobbeltdiagnoser

Lars Merinder om dobbeltdiagnosebehandling i DKf

Brugernes syn på integreret behandling af misbrug og psykisk sygdom

Utilstrækkelige behandlingstilbud

Hver anden alkoholiker er psykisk syg