Forside   |  Oversigt   |  Få teksten læst højt   |  Skriftstørrelse   |  Tip en ven   |  Print English flag Türk Bayrağı ةيبرعلا

Flere patienter klager over tvang i psykiatrien – og får medhold

Flere psykiatriske patienter klager over brugen af tvang. Det viser Årsrapporterne fra De Psykiatriske Patientklagenævn. Formanden for Det Sociale Netværk, Poul Nyrup Rasmussen, glæder sig over den øgede bevidsthed blandt psykisk sårbare.
20. maj 2010, 08:30

Stigninger i antallet af klager over tvangsfikseringer på henholdsvis 295 % og 33 %. Sådan ser de procentvise forøgelser ud for henholdsvis Region Hovedstaden og Region Midtjylland fra 2008 til 2009. Det viser årsberetningerne fra de Psykiatriske Patientklagenævn. Grunden til den voldsomme stigning i Region Hovedstaden er især en sag, hvor Patientklagenævnet tog stilling til 321 bæltefikseringer, hvoraf nævnet godkendte 141 af tvangsfikseringerne og gav patienten medhold i de 180 tilfælde.

Psykisk Sårbar kontakter ph.d. Jesper Bak for at høre hans mening om det stigende antal klagesager i psykiatrien. Pt. arbejder han på en undersøgelse med overskriften: “Tvangsfikseringer i Danmark – hvilke sygeplejefaglige interventioner modvirker bedst tvangsfikseringer?”, så han er godt inde i emnet. Han siger: “Man kan se det i sammenhæng med den generelle samfundsudvikling, hvor folk får større bevidsthed. Det betyder samtidig, at borgerne oplever, at de har krav på visse rettigheder, og at de er mindre autoritetstro.”/p>

Øget fokus på tvang

Offentlighedens øgede fokus på tvang kan også være en forklaring, mener Jesper Bak. Han siger: “I det seneste år til halvandet har medierne haft øget fokus på brugen af tvang i psykiatrien, og det er da helt sikkert med til at øge patienternes bevidsthed, at samfundet også har en holdning.”

Det øgede fokus på tvang hænger blandt andet sammen med den tidligere sundhedsminister Jakob Axel Nielsens forslag om indførelse af gummiceller i psykiatrien, og ikke mindst med organisationernes modstand mod brugen af tvang. Der har da også været en del tiltag til at imødegå tvangsforanstaltninger, heriblandt gennembrudsprojektet “Det nationale kvalitetsprojekt om tvang i psykiatrien”, hvor 46 af landets 88 psykiatriske sengeafsnit i perioden 2004 til 2007 satte fokus på brugen af tvang.

Bedre patientinddragelse

En af de konklusioner, der blev draget af gennembrudsprojektet, var, at øget inddragelse af patienten førte til mindre tvang. På Rigshospitalet begyndte man eksempelvis at tale med patienterne om deres oplevelser, når de havde været tvangsfikserede. Sosu-assistent Carsten Stæhr fortæller i den forbindelse: “Dialogen med patienterne er helt afgørende for, at vi kan tilrettelægge arbejdet mest hensigtsmæssigt både før, under og efter en tvangsbehandling. Hvis vi ikke har den direkte dialog med patienterne om deres vurderinger og oplevelser, bliver det hele tiden vores tolkninger af deres situation, som bliver afgørende for, hvilke handlinger vi som fagpersoner vælger at foretage. Vi kan kun se det, vi ser. Men det er jo ikke sikkert, at vi ser eller tolker rigtigt. Og dermed er det heller ikke sikkert, at vi handler på den mest hensigtsmæssige måde i forhold til den enkelte patient.”

På trods af de gode hensigter og resultater vurderer Jesper Bak, at det har været svært at fastholde resultaterne fra undersøgelsen. Han siger: “Det er muligt, at medarbejderne er blevet en smule bedre til at inddrage patienterne efter “Det nationale kvalitetsprojekt om tvang i psykiatrien”. Dog var det kun godt halvdelen af landets psykiatriske sengeafsnit, der deltog i projektet. Desuden er det min vurdering, at det har været svært at fastholde resultaterne rundt på afdelingerne. Der sker jo hele tiden ændringer i et afsnit – nye ledere og nye medarbejdere kommer til, osv.”

Flere får medhold

Noget tyder på, at Jesper Bak har ret i den analyse. Årsberetningerne fra de Psykiatriske Patientklagenævn viser således både en stigning i antallet af klagesager over tvangsfikseringer og en stigning i antallet af sager, der giver patienterne medhold. I Region Hovedstaden blev der i 205 af i alt 395 sager om tvangsfiksering givet medhold i, at brugen af tvang var unødig. Det svarer til, at 52 % af de tilfælde, der involverede tvang, var unødvendige. Også i Region Midtjylland var antallet af unødvendige tvangsfikseringer stort, nemlig i 40,6 % af de 59 tilfælde, der blev klaget over.

De mange tilfælde af unødvendig brug af tvang får Patientklagenævnene i såvel Region Hovedstaden som Region Midtjylland til at fremhæve, at bæltefiksering aldrig kan være en behandling eller et redskab, der kan benyttes i pædagogisk øjemed, og at tvangsfiksering kun må benyttes, hvis patienten er til fare for sig selv eller andre.

Øget bevidsthed

Adspurgt om grunden til, at flere patienter får medhold i deres klager, siger Jesper Bak, at han må blive svar skyldig. Han udtrykker dog en forhåbning om, at det ikke handler om, at anvendelsen af tvang er blevet mere lemfældig. Endvidere siger han: “Det stigende antal sager, hvor patienterne får medhold, kan selvfølgelig også handle om, at den øgede samfundsmæssige bevidsthed om tvang bliver afspejlet i Patientklagenævnet. Dets afgørelser bør dog ikke være så meget anderledes end tidligere, da de er baseret på lovgivning, og der har ikke været lovgivningsmæssige ændringer siden slutningen af 2006. Men igen – der er altid subjektive vurderinger inde over den slags sager.”

Formanden for Det Sociale Netværk, Poul Nyrup Rasmussen, glæder sig over den øgede bevidsthed hos psykiatriske patienter og ikke mindst over, at de får medhold i mange af klagesagerne. Han siger: “Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, at psykisk sårbare kan stå op for sig selv og slå et slag for værdighed, for det er det, det handler om. Det er ikke værdigt at behandle et andet menneske med tvang.”

Om Det Psykiatriske Patientklagenævn

Videre læsning

De Psykiatriske Patientklagenævns årsberetninger

Mindre tvang – mere kvalitet. Erfaringer fra Det Nationale kvalitetsprojekt om Tvang i psykiatrien 2004-2007

Tvang i psykiatrien – håndtering og forebyggelse. Idékatalog

 

© Copyright 2009Disclaimer