Hvordan kan flere unge med psykiske problemer gennemføre en erhvervsuddannelse? Det er temaet på to kommende konferencer i Århus og København om psykisk sårbare unge i erhvervsuddannelserne.
5. marts 2010, 11:30
I marts 2010 afholder PsykiatriFonden med støtte fra Undervisningsministeriet to eftermiddagskonferencer om fastholdelse og støtte af psykiske sårbare unge i uddannelse. Det sker i forlængelse af et landsdækkende kompetenceudviklingskursus for lærere, vejledere og ledere.
Til konferencerne vil udfordringer og muligheder blive belyst fra både en elev-, lærer-, leder- og forskervinkel.
”Jeg kommer heller ikke i dag – om støtte til sårbare unge i uddannelse”, er titlen på en publikation, som Undervisningsministeriet offentliggør samtidig og giver til alle konferencedeltagere. I den findes blandt andet nogle af de redskaber, som lærere og vejledere kan benytte i deres arbejde med sårbare unge.
I København afholdes konferencen den 8. marts 2010 kl. 12.30-16. I Århus afholdes konferencen den 17. marts 2010 kl. 12.30-16.
Læs mere her.