• English flag

Borderline personlighedsforstyrrelse

Borderline personlighedsforstyrrelse eller emotionelt ustabil personlighedsstruktur findes med underkategorierne impulsiv og borderline type.

Hvad er Borderline personlighedsforstyrrelse

Personer med borderline har problemer med humørsvingninger og følelsesudbrud. Man kan have mange skiftende, intense forhold til andre mennesker og oplever ofte afhængighed af venner og familie. Man kommer ofte ud i konflikter og oplever at forventninger skuffes. Svingningerne kan medføre store skift fx fra at være i meget tætte relationer med andre til kraftig afstandstagen over for andre.

Symptomer

Borderline personlighedsforstyrrelse giver sig udslag i impulsivitet, ustabilt humør, skiftende, intense forhold til andre og skiftende, modsætningsfyldt selvopfattelse. Personer med borderline omtaler hyppigt deres forældre negativt og kan have en sort-hvide oplevelse af verden.

For den impulsive type gælder det, at tre eller flere af følgende symptomer skal være tilstede, heraf altid nr. 2:

  • Tendens til at handle impulsivt og uoverlagt
  • Stridbarhed, især når personen møder modstand
  • Hurtige følelsesmæssige svingninger, voldsomme følelsesudbrud
  • Manglende udholdenhed
  • Ustabilt og lunefuldt humør

Derudover skal mindst to af følgende symptomer være til stede for borderline-typen:

  • Forstyrret og usikker identitetsfølelse
  • Tendens til intense og ustabile forhold til andre
  • Udtalt tendens til at undgå at blive ladt alene
  • Tendens til selvdestruktivitet
  • Kronisk tomhedsfølelse

Sygdomstegnene må ikke skyldes misbrug eller andre påvirkninger af hjernen. For alle personlighedsforstyrrelser gælder det, at de skal have været til stede siden barndommen eller ungdommen.

Behandling

Behandlingen kan være både psykoterapi og medicin.

Psykoterapien vil ofte tage udgangspunkt i forsvarsmekanismerne herunder især det mønster, hvor man opfatter både sig selv og andre som enten meget gode eller meget "onde" - også kaldet Splitting. Der arbejdes også med projektiv identifikation, som er, når man ubevidst presser andre til at handle i overensstemmelse med de egenskaber, man selv ubevidst tillægger dem. Fx hvis man ikke lægger skjul på sit mishag overfor en person, som man anser for at være ond/dum. Personen bliver irriteret, og derved bliver man bekræftet i at vedkommende er ond/dum.

Alt efter, om der også optræder depression, eller hvis man svinger meget i temperament, kan der anvendes antidepressiv medicin til at dæmpe depression eller antipsykotisk medicin for at dæmpe og stabilisere temperamentet (også selvom man ikke er psykotisk).


Her kan du hente mere information:

Borderlinenetværket
Borderlineforeningen
Psykiatrifonden