Referat af diskussionen i dialoggruppe 5

– Det gode liv – også for psykisk sårbare

Indledende bemærkninger:

De psykisk sårbare kan få et godt liv, hvis vi har fokus på, hvad det enkelte menneskes billede af, hvad et meningsfuldt og godt liv er. Det er det enkelte menneskes egen, unikke proces, der skal stå i centrum under parolen: ”Du kan gøre det – vi kan hjælpe”.

Netværk er igen et nøgleord, idet det er netværket, der kan skabe forudsætningerne for at komme sig, lød det fra dialoggruppe 5. Gruppen gav udtryk for, at man skal finde en vej i recovery-perioden, så den psykisk sårbare faktisk kommer sig og etablerer sig i et godt liv.

Det bør være normen, at vi spørger dem, der ved noget om det – brugere og pårørende. Her ligger det store brud med den nuværende tænkning, som vi møder de psykisk sårbare med i dag.

Det er en rettighed for alle mennesker at være en del af samfundet og bidrage til det. Det nytter ikke, at man først får lov at komme ind, når man ER kommet sig, idet det er en central del af processen for at komme sig.

Det skal være slut med skammen, slut med at krybe langs panelerne.

Fordomme er meget stærke INDE i selve behandlingssystemet. Derfor er det så vigtigt at ansætte mennesker, der har erfaringsekspertise.

Recovery er ikke en model eller metode, men en holdning, et menneskesyn. Anerkendelse, respekt og værdighed er det, der kommer ud af en god recovery-proces. Man skal kæmpe FOR noget, ikke negativt IMOD noget. Der bør være flere tilbud, hvor man kan blive fulgt og komme sig, mens man holder fast i sit ”normale” liv.

Frivilligt eller lønnet arbejde?

• Får man respekt, hvis man altid arbejder gratis, for ”man har jo sin pension”?
• Det frivillige arbejde giver mening og indhold
• Det frivillige arbejde giver de psykisk sårbare meget. Det vigtige er at føle, at man gør en forskel
• Vi skal være en del af samfundet, men de psykisk sårbare, der har erfaringerne og kan og vil dele dem, forventes altid at dele dem gratis. Hvis vi skal være en del af samfundet, skal vi også have betaling for arbejdet – nøjagtig som andre ”eksperter” ville have fået det
• Det frivillige arbejde giver de psykisk sårbare mulighed for at arbejde, når de har det godt og sige nej, når de har det skidt
• ”Jeg tager penge for frivilligt arbejde, når jeg er sammen med nogle, der får honorar.”

Meningen med livet

• Det handler om at få et liv med mening!
• ”Hvad er jeg? Jeg er ikke min sygdom, men jeg har heller ikke noget arbejde, så hvad er jeg så?”
• Hele ens liv forsvinder, når man bliver psykisk syg.

Tabuisering

• Psykisk sårbare skjuler selv deres sårbarhed og er dermed med til at fastholde tabuiseringen
• ”Der er nye tendenser i samfundet – der ER blevet mere åbenhed om psykiske lidelser”
• Arbejdsgiverne vil ikke ha’ de psykisk syge inden for dørene
• Det gode liv kunne jo også være, at vi selv er med til at flytte fordomme – fx er der også fordomme inde i selve lægeuddannelsen – psykiatri er et område, som har meget lidt prestige inden for lægevidenskaben
• Er man først trådt over grænsen mellem det ”normale” samfund og det psykiatriske system, er det vanskeligt at komme tilbage
• ”Jeg har en oplevelse af at få en masse positiv feedback på min åbenhed på mit arbejde, men da jeg gik ind i politik, var det første, jeg blev rådet til, ikke at tale om det.”
• Åbenhed er den ENESTE vej frem.

Vi har i dag talt meget om børn, unge og dem på arbejde – vi mangler at tale om dem, der ikke er på arbejdsmarkedet mere.

Deltag i den videre diskussion her