Pouls hjørne

Giv den nære psykiatri et løft

Når vi taler om en opprioritering af psykiatrien, så er det som regel flere sengepladser, vi taler om. Men flere sengepladser er ikke det eneste saliggørende. Hvis vi skal skabe en psykiatri, som er i stand til at møde det enkelte psykisk sårbare menneske, hvor det er, så er det vigtigt, at vi får opprioriteret den nære psykiatri. Her er det ikke kun distriktspsykiatrien, jeg tænker på, men også kommunernes sociale psykiatri spiller en afgørende rolle, når vi skal sikre, at mennesker med psykiske lidelser ikke marginaliseres, men inkluderes i samfundslivet på lige vilkår med andre.

Det kræver, at vi har fleksible kommunale støttesystemer, der kan hjælpe med det, der er behov for – og trække sig igen, når behovet ikke længere er der.

Jeg mener, det er afgørende, at fremtidens psykiatriindsats baserer sig på en recovery-tilgang som f.eks. på det socialpsykiatriske tilbud Slotsvænget i Lyngby-Taarbæk. Her sætter medarbejderne fokus på den enkelte og dennes mulighed for at få et meningsfuldt liv med job, familie, egen bolig og netværk.

På Slotsvænget er medarbejdernes fornemmeste opgave at give hjælp til selvhjælp. Derfor er en vigtig del af deres arbejde, at de har oprettet udgående arbejdsteams for psykisk sårbare førtidspensionister. Arbejdet foregår i almindelige virksomheder, f.eks. i Tivoli og Bilka, og medarbejderne indgår i virksomhedernes arbejde med støtte og coaching.

Slotsvænget tilbyder den nære hjælp tilrettelagt efter den enkeltes behov. Og Slotsvænget er et glimrende eksempel på, hvordan den nære psykiatri er vigtig i arbejdet med psykisk sårbare. For det at blive ramt af en psykisk lidelse har både store omkostninger for den enkelte og for dennes familie og netværk. Heldigvis er vi blevet meget klogere på, at selv mennesker med alvorlige psykiske problemer kan komme sig. Vi skal gøre op med tankegangen om ’en gang psykisk syg – altid psykisk syg’. Vi ved i dag, at mange bliver raske, og at en tidlig og lokalt forankret indsats øger mulighederne for at komme helt ovenpå igen.

Jeg er overbevist om, at kommunerne i tæt samarbejde med f.eks. de frivillige foreninger i Det Sociale Netværk er helt essentiel, hvis psykisk sårbare mennesker skal sikres ordentlige forhold. For at understrege vigtigheden heraf har jeg skrevet en kronik i Politiken sammen med formanden for Kommunernes Landsforening, Jan Trøjborg. Hvis du har lyst, kan du læse den her.